Strikke-strejke og andre kriser

Måske har den mere strikkeglade læser bemærket, at der ikke har været så meget på pindene virtuelt på det sidste. Det er helt korrekt. Det er (desværre) også korrekt i den virkelige verden. Det er et rigtigt, vaskeægte førsteverdens-problem, men det er mit, og det fylder, netop fordi strikkeriet IKKE fylder i min dagligdag pt. Giver det mening?

Før jul sad jeg fast i manglende overskud og et projekt, jeg må erkende, at jeg nok aldrig bliver færdig med. Mellem jul og nytår kom jeg ret godt igang med et nyt – og så skete der simpelthen det, at min venstre skulder blev overbelastet af en kombination af forskellige årsager. Jeg har haft så åndssvagt ondt i den og en mildest talt begrænset bevægelsesfrihed. Det har påvirket min nattesøvn, min evne til at tumle med pigerne og naturligvis også strikkeriet. Min læge beordrede absolut nul strik, før smerterne var helt væk. *suk*

Det er heldigvis markant bedre nu, og forleden forsøgte jeg mig med et lille stykke barselsgave-strik. Bare lige for at teste skulderen. Det gik heldigvis fint, og selvom det ikke bliver de første par uger jeg skal strikke i timevis i stræk, så kan jeg godt komme (så småt) igang igen. Den lille hue tog ingen tid, og det var også en ret stor tilfredsstillelse at færdiggøre den. Det er efterhånden et godt stykke tid siden, jeg sidst kunne tage et færdigt projekt af pindene. Den krævede i øvrigt næsten intet garn. Jeg strikkede i str. 6 mdr, og brugte omkring 35 g af Drops Cotton Merino. Pompon og knap er fra lageret, ligesom garnet, så det føltes som en ganske gratis gave.

Mine egne piger mangler absolut ikke huer, og Jonas og jeg er også begge godt dækket ind på den front, og der er ikke så mange andre små-projekter i str. 2/3 og str. 6/7* at kaste sig over som strikketest til overbelastede skuldre, så en lille barselsgave var så oplagt. Skønt med veninder med små babyer, der gerne modtager hjemmestrik!

Så. Nu er skulderen nogenlunde på plads. Strikkelysten også. Overskuddet arbejder vi på. Det er lidt svært at grave frem på dage som i dag, hvor E insisterede på at være vågen fra kl 4 (og K fra kl 5!) og hvor de i øvrigt begge har hostet sig igennem natten. Der handler der mere om ren overlevelse og en ekstra stor kop kaffe. Den eneste bonus ved at være så tidligt oppe, er at de koldhævede boller, som E og jeg rørte sammen i går, var nybagte og klar kl. 7, hvor trætte mor satte ‘Syng’ på og alle husets kvindfolk spiste lune boller i sofaen med dyner over. Jonas havde den tidligste morgenvagt, og jeg afløste ham et par timer senere, så han også kunne nå at få lidt søvn inden dagen reelt gik igang.

^^Den søde hue er Alberts pilothue fra PetiteKnit, som er hurtigt strikket på en pind 4. Garnet er en rest af Drops Cotton Merino, som jeg rigtig godt kan lide at arbejde med. Perfekt til næsten hele året på disse breddegrader. Koppen er min yndling fra Damhus og den fine saks er fra Tchibo. Den er ikke permanent på lager, men den havde en rigtig god pris, så det kan godt betale sig at holde øje, når der kommer krea-sager derinde.

*Ja, hun er stadig kun 5 år, men hun er over 122 høj efterhånden, så det er snarere str. 7, der passer til de lange lemmer