Breathe in, exhale. Repeat.

Første uge af 2018 er overstået. Det har været en hård fødsel for os alle. Ikke mindst pigerne, der har reageret på at være tilbage i deres respektive dagtilbud. K har været hypet og E har været pyldret. Så meget at hun formåede at gøre sig selv sløj og utilpas ved at forstyrre hele sin egen (og vores!) nattesøvn natten til torsdag. Dermed ramte vi også årets første ‘barn syg’-dag for mit vedkommende.

Ugen har handlet om ekstra dybe vejrtrækninger. Om at lede efter glæderne og de fine øjeblikke, for det er ikke dem, der har fyldt allermest. Bevares. Der har været boblende latter og fjollede piger. Der har været bløde kys og ømme kærtegn. Mest af alt har der været øvelsen i at trække vejret og ånde ud.

Lørdag trodsede vi gråvejret og besøgte Statens Museum for Kunst for første gang i lang tid alle fire sammen. Jeg er så ærgerlig over den nuværende regerings beslutning om at fratage nationalmuseerne den gratis adgang. Det er så væsentlig en del af demokrati, dannelse og kulturel baggrund at give alle lige muligheder for at opleve vores kunst- og kulturhistorie. Pigerne elsker at komme på museer. Det har de altid gjort. K har sine absolutte yndlingsværker, som vi SKAL se, hver gang vi er på besøg. I går fortalte hun levende om Niels Hansen Jacobsens ‘Skyggen’ for sin far og søster – og min to-årige blev også dybt fascineret af den snigende figur. Pigerne forsøgte at reproducere den flydende form med deres egne små skikkelser, og det er så fint at se dem tilegne sig kunsten kropsligt.

Jeg købte et årskort, så vi kan smutte forbi noget oftere. For at se et enkelt værk eller to. For at beundre udsigten fra øverste etage. For at tegne i tegnerummet. Eller for at kunne være alene en lille stund mellem arbejde og familieliv. Jeg valgte Mini-kortet, der giver fri adgang til to voksne og fri leg i værkstedet for to børn i et år. Det koster knap 500 DKK, og i betragtning af at adgang for to voksne koster 180 per besøg, er det ret hurtigt tjent ind.

I dag har Jonas og pigerne nydt det smukke, kolde solskinsvejr i den lokale park, mens jeg været på kontoret til den årlige arbejdssøndag. I morgen venter endnu en lang uge med lidt for mange planer og lidt for travle arbejdsskemaer og jeg glæder mig allerede til weekenden. Hverdage må man også holde af, men jeg kan nu bedst lide dem, når der er lidt mere overskud og tid. Og lys. Bare lidt mere lys.

^^Lidt nyt og lidt klassisk fra klædeskabet. Min første Ingen Dikkedarer Sweater strikket i bl.a. Flora fra Drops er ualmindeligt varm, og dermed helt perfekt til disse måneder. Bukserne er en nyhed i klædeskabet og K kalder dem mine dansebukser. Jeg har lige ryddet ud i skabet og jeg har pt et enkelt par jeans – og så disse vide Laksegade-bukser fra Kjær København. Skoene er en anden klassiker. De er Alaïa (lignende her) og så høje, at de ikke er velegnede til min arbejdshverdag, men jeg elsker dem, og jeg udnytter lejligheden til at få dem på, når jeg kan! Tasken er en gammel Ganni-model.