Ingen Dikkedarer Cardigan, garndetaljer og mine tilpasninger

Siden jeg første gang lagde garnkombinationen ud på Instagram og gik igang med min udgave af Ingen Dikkedarer Cardigan, har jeg løbende fået spørgsmål på hvilke garner og farver, jeg har strikket i.

NU er cardiganen endelig færdig. En lille måned har det taget mig, kombineret med et par, mindre projekter undervejs. Jeg er ikke decideret langsom, men jeg er altså heller ikke den hurtigste strikker, så det er et overkommeligt projekt, for den let øvede. Stort, bevares, men ikke umuligt. Især fordi størstedelen af det er dejligt ukompliceret fjernsynsstrik (eller kørestrik eller zenstrik om man vil)

Tilpasninger i opskriften

Cardiganen er glatstrikket med raglanærmer og en rigtig fin ribkant hele vejen fra nakke til nederste kant, og diskrete inderlommer på forstykkerne. Som altid når man følger en opskrift, handler det om at bruge sin sunde fornuft og sine egne mål. Det lærte jeg efter mit eget første forsøg udi egostrikken! Jeg har strikket en størrelse S med lidt tilpasninger. Både ærmer og krop er nemlig noget længere end opskriften siger, for at den skal passe til mig. 100 cm lang i alt, for at være præcis.

Desuden har jeg sprunget lidt i opskriften undervejs. Fx strikkede jeg ærmer, så snart jeg var nået 5 cm forbi raglanudtagningerne. Ærmer er ikke min favorit og det er rart at have overstået. Jeg strikkede også lommerne i undervejs, fordi jeg ikke helt vidste, hvor lang en længde min garnmængde ville række til. Hellere et par centimeter kortere i længden end at mangle garn til at lave ærmerne ordentlige.

Jeg lukkede ribkanten af i eftermiddags, og i skrivende stund er der således ‘kun’ tilbage at hæfte alle de mange løse ender, der er undervejs i strikketøjet. Udover at få skyllet cardiganen op inden den er klar til brug, naturligvis.

Garnet

Og så til garnet. For det er I godt nok mange, der har spurgt på undervejs i processen. Det kan jeg virkelig godt forstå, for det er både umanerligt blødt og farvespillet fungerer rigtig godt. Jeg har strikket i Arwetta fra Filcolana i farve 203 og Kid-Silk fra Drops i farve 20. Resultatet er en ret lækker, lys nougatfarve eller måske i virkeligheden en slags latte-kulør, og jeg bliver en smule lækkersulten hver gang jeg sidder med den mellem hænderne. Jeg havde også overvejet Mettes okkergule skønhed, men dels var den farve (forståeligt nok) overalt og derfor udsolgt fra garnlagrene og dels havde jeg lyst til at gå i en anden retning. Så har jeg heldigvis okkerkuløren til gode til det næste egoprojekt.

For nu bliver det dog i lidt mindre skala jeg slår masker op. E mangler en lun vintercardigan, og sådan en skal hun naturligvis have. Jeg har også lyst til at prøve kræfter med en (for mig) ny teknik, og på den måde kan jeg slå to fluer med et smæk.