Må dit barn gå med fremmede?

Store indsigter fra små mennesker

Jonas og K er i skoven denne weekend. Telt, bål og naturoplevelse. De har helt sikkert en fest, uanset vejret, og jeg er mere end tilfreds med at blive hjemme. Outdoor-livet, telte og den slags primitivitet har aldrig og bliver næppe heller aldrig min kop te.

Det betyder, at lille E og jeg har weekenden for os selv og i vores eget tempo. Det giver tid til at fokusere opmærksomheden på hende og at skabe rum og plads til tanker, overvejelser og samtaler, der ellers kan komme til at drukne i hverdag og en storesøster, der altid har mindst tusind ord på hjerte.

Over middagsbordet, midt i suppe og snak om dagens gang, åbnede min to-årige for en snak om følelser, som var overordentligt reflekteret og dybsindig hendes alder taget i betragtning.

 

E: Mi bedte ven, moar

Jeg: Er jeg din bedste ven?

E: JA!

E: ‘K’ bedte ven, fa-ar

Jeg: Er K’s bedste ven far? Og din bedste ven er mor?

E: Ja.

E: Jeg e-gger dig, moar

Jeg: Jeg elsker også dig, E

[Kys og kram]

 

Hun ramte noget, min lille pige. Faktisk ramte hun hovedet lige på sømmet med sine betragtninger om hvem, der er bedste venner. Jeg elsker begge mine piger lige og uendeligt meget, men selvom mængden af kærlighed er identisk, så er formen forskellig. Jeg elsker dem på forskellige måder, for de er forskellige mennesker. I øjeblikket kæmper K med sig selv og mod mig, selvom vi har masser af nærhed og tid til at lave hyggelige og rare ting sammen også. Storesøsters turbulente følelser er åbenbart så tydelige for en to-årig, at hun kan sætte meget nøjagtige ord på dem. I forhold til sin søsters nære kontakt med sin far. I hendes egen relation til mig. E elsker sin søster og far, men det er stadig mig, hun har de allertætteste bånd til.

Måske pigernes tilhørsforhold bliver ved med at være nogenlunde dette i resten af deres barndom. En fars pige og en mors. Måske vil det fluktuere i takt med deres udvikling. Forhåbentlig vil de altid have mindst en af os som deres nærmeste allierede voksne omsorgsperson – og hvis ikke, så har vi heldigvis et godt netværk af bedsteforældre, mostre og skytsforældre, de kan trække på.

dsc_0317

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Må dit barn gå med fremmede?