Drømmefangere og placebo

Min ældste datter har en fantasi, der kan det meste. Hun kan finde på indviklede lege og fortælle dramatiske eventyr, leve sig ind i historier og digte videre selv. Det er både godt og skidt. For det er også svært at lukke fantasien ned, når den ikke længere er hyggelig.

Den seneste tid har K skrevet sig selv ind i en fortælling om mareridt. Jeg ved ikke, hvor hun har samlet ideen op. Om det er noget, nogen har talt om i børnehaven, om det er fra en af hendes yndlingsserier, en bog eller om det er noget helt tredje. I al fald er hun konsekvent vågnet op ganske roligt og fredeligt et sted mellem 1 og 3 og insisteret på at have haft et meget voldsomt mareridt, der nødvendiggør en forflyttelse fra hendes til vores seng.

Jeg tror, det er en reaktion på at være rykket op i storegruppen, samtidig med at ferien er slut og at vi har rykket rundt på værelserne. Og så en levende fantasi.

Nu har vi sammen lavet en enkel, lille drømmefanger for at løse problemet og hjælpe hende af med de dumme drømme (og opvågningerne!)

Den er lavet efter princippet om at springe over hvor gærdet er lavest, så vi fandt en lille, hæklet mellemlægsserviet, en broderiring og så købte jeg 6 perler og lidt smal lædersnøre. Mellemlægsservietten er sat på den inderste ring med sytråd, mens lædersnor er bundet om tre steder og perler sat på. Dernæst er yderringen sat på og et stykke snor til ophæng.

Det virker. Det er ren placebo-effekt. Placebo, måske kombineret med, at vi har taget hendes bekymringer seriøst og gjort noget aktivt ved dem.

Derudover, så synes jeg faktisk at drømmefangere kan være ret dekorative, og selvom vores hurtige udgave næppe bliver Pin’et left, right and center, så passer den lige præcis der hvor den skal være. Nu sidder den i fodenden af sengen, så den kan fange alle de dårlige drømme i opløbet.