Kulturferie med børn – naturligvis

Lige om lidt er det sommerferie. Faktisk starter vores ferie allerede om to uger, og det er både dejligt og en lille smule stressende med alt det, der skal nås forinden. Denne sommer bliver lidt speciel, for når vi kommer til august, skal min store pige starte i børnehavens storegruppe, og dermed går hun ind i sit sidste ‘rigtige’ barndomsår, inden skolen starter og alting bliver mere skemalagt. Sådan helt bogstaveligt.

Jeg elsker at rejse, og jeg er vokset op med at opleve Europas kulturelle tilbud og variationer sammen med mine forældre og søster. I bil eller med fly har vi smagt og set os igennem Skandinavien, England og en god håndfuld af landene på kontinentet. Den rejseglæde og oplevelsesglæde er blevet en del af mit DNA, og det er noget, jeg ønsker at videregive til pigerne.

For mig skal rejser være levende. De skal byde på nye oplevelser, nye køkkener, nye dufte, anderledes kulturer og sprog. All-inclusive rejser på et resort, hvor man oplever poolen fra forskellige liggestole en hel uge, tiltaler ikke mig. Overhovedet. Så vil jeg egentlig helst være fri og bruge de penge på noget helt andet. Hvis jeg rejser ud, vil jeg lære om det sted, jeg rejser til.

Kulturferier med børn er helt og aldeles muligt, og museer er altså ikke kedelige. Bean elsker at komme på museum og Lillesøster følger glad med, så længe der er ting at se og trapper at klatre på. Det skal naturligvis være en god ferie for både børn og voksne, så dage med back-to-back museumsbesøg venter vi nogle år med, men vi er ret kræsne, når vi vælger rejsemål. Det skal være spændende for os voksne samtidig med, at vi skal kunne tilrettelægge et børnevenligt dagsprogram. Vi har været i Berlin med Bean, da hun var lille og sidste år gik turen til Lesbos og det græske øhav og en skønsom blanding af græsk cuisine, middagslure i det lille stenhus og dyp i poolen, øjenåbnende ture til en kirkegård med gigantiske bunker af redningsveste fra bådflygtninge og flanørens rolige vandren i den smukke, gamle by vi boede ved.

I år tager vi den anden vej og rejser mod kilte, haggis og whisky. Turen går til Skotlands hovedstad Edinburgh, og det er Jonas der har fundet og booket rejse for snart et godt stykke tid siden. Det er – i de 8 år, vi har kendt hinanden – aldrig nogensinde før sket. Hverken at han har taget initiativet og den endelige beslutning eller at det er sket mere end en uge (af og til et par dage!) før afrejse. Han glæder sig helt afsindigt til at komme tilbage til sit elskede Skotland og vise det til sin familie. Der bliver mindre whisky i det for ham på denne tur end tidligere og desuden indlagte middagslurspauser og legeplads-stop. Men vi skal smage lokale specialiteter, opleve nogle af byens mange museer, vandre i de gamle gader og parker – og bestige et lillebitte bjerg. Vi er nok også nødt til at opstøve noget sækkepibemusik for Beans skyld… (don’t ask)

^^Multitasking – rejsesnak, planlægning og fødselsdagsbrunch på Café Livingstone (der i øvrigt er et besøg værd. Mums!)

Jonas fik en rejsebog i fødselsdagsgave, og vi har kigget i Beans fantastiske børneatlas og talt om nogle af de ting, der er i Skotland, så alle er forberedte på forhånd. Det er nøglen, tror jeg, til gode kulturrejser med børn. Forberedelse, forventningsafstemning og fleksibilitet. Måske trænger nogen til en dag, hvor der ikke skal ske andet end at man går en tur og finder en legeplads. Eller også kan man bruge mange flere timer end beregnet på et rigtig spændende sted. Så må man indrette sig efter det. I virkeligheden er det slet ikke så anderledes end livet med børn generelt – og vi er vant til at bruge København på nogenlunde samme måde. Hvorfor ikke bare blive hjemme og vente med at rejse, til vi kan efterlade pigerne hos deres bedsteforældre eller moster? Det er nemmere (og billigere!) og så kan vi planlægge turen uden at tage hensyn til trætte ben og middagslure og spisetider.

Nej tak. Jeg elsker at rejse med mine piger, og jeg elsker at opleve verden gennem deres øjne og i børnehøjde. Det hele bliver bare lidt mere magisk og med en barnlig forundring, der giver mulighed for selv at reflektere. Jeg tror på, det er sundt og skønt for børn at opleve nyt sammen med deres forældre. Det giver perspektiv og læring og en viden om verden og de forskellige måder, mennesker lever på. Det er blevet en del af Beans fortælling om sig selv, at hun spiste en hel tallerken blækspruttearme i Grækenland sidste år, at hun fik gnavesår af sine sandaler og at en vildtfremmed, sød ældre dame hjalp og bar hende, så vi kunne opleve slottet på bakkens top.

I år kan Lillesøster naturligvis følge meget mere med end sidste år, så vi har lidt mere på programmet. Når det er sagt, så skal vi naturligvis have pakket en taske med rejsevenligt legetøj, der kan holde pigerne beskæftiget både på flyet og i den lejlighed, lige midt på The Royal Mile, som Jonas har fundet til os. Det kommer jeg til at skrive et helt indlæg om, for efterhånden har vi fundet nogle gode løsninger, der holder en hel ferie (og også fungerer hjemme eller i sommerhuset, i øvrigt), og det tænker jeg, at I måske er nogen derude, der kan bruge som inspiration?