Weekendplaner og planfri weekend

Børnefødselsdage for dovne mødre – og søde frugtmonstre

Som jeg skrev om her, så var det ikke i år, at overskuddet og lysten til den store temafest var at finde her på matriklen.

Beans femte fødselsdag er blevet fejret på en ret low key måde – men fødselaren har været ovenud lykkelig og taknemmelig for det hele. Det kan jeg altså ret godt lide ved hende, min førstefødte. Hun er fantastisk til at modtage gaver.

Vi fravalgte at få besøg af børnehaven og i stedet blev festen holdt hos dem til onsdagens frugt-tid. Vejret var strålende og gården dejligt varm, så pædagogerne havde dækket op på legepladsen med farvestrålende vimpler (og de fantastisk grimme duge i nervøs velour, der tilsyneladende er en yndet favorit blandt institutioner?)

Der er en sukkerpolitik i børnehaven, men den er ikke striks – og det er snarere reglen end undtagelsen, at der er kage, når der er fødselsdag. Hjemmebagt, bevares, men dog kage. Vi er bestemt ikke sukkerforskrækkede hjemme hos os, og jeg synes også det er fint at børnehavebørnene kan forkæles til fest. Vi valgte en alternativ løsning i år – igen; det skulle være så let som muligt uden at det skulle gå ud over glæden.

Bean og jeg valgte sammen et frugtmonster, og hun glædede sig helt vildt til at vise det frem.

Jeg var lige ved at få kolde fødder og tilføje noget rigtig sukker, efter et par øv-tilkendegivelser fra andre børn ved morgenens aflevering om at vi ikke skulle have kage. Jeg holdt dog heldigvis fast i monstret.

Det ser måske vældig omstændeligt ud, men jeg har lavet det før, og fra start til slut tager det 20 minutter at skære og fylde det drabelige uhyre. Vandmelon er noget lettere at arbejde med en for eksempel græskar, og jeg skar i fri hånd og udhulede monstrets gab med en lille ske. Bean havde valgt bær – jordbær, blåbær, hindbær og brombær. To af blåbærrene blev sat på tandstikker og brugt som øjne.

Begejstringen var stor hos både voksne og børn og hvert lille bær blev spist.

18222596_10158569035910375_5005050313119188879_n

Nemt, effektivt – og sjovt. Idéen er hermed videregivet til andre dovne mødre (eller til jer, hvis børn går i institutioner med en 0-sukker tolerance)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekendplaner og planfri weekend