Vaner

Vores bedste tumlemøbler (og noget om et bObles lagersalg)

Jeg bliver løbende spurgt om, hvad vores bedste legetøj er. Der er meget forskelligt, vi elsker at lege med hjemme hos os. Noget er velegnet til finmotorik. Andet til rolleleg og socialt samspil. Noget andet er genialt til at stimulere den grovmotoriske udvikling – og dermed også de sociale og kognitive kompetencer. For grovmotorikken skal være på plads før hjernen er klar til at finpudse de øvrige udviklingsområder. Og et barn, der er sikker i sin motorik, er også sikker i sin leg – og kan indgå i børnefællesskaberne, hvor tag-fat, klatrelege og fangelege ofte er en del. Jeg har skrevet mere om netop motorisk læring her, her og her

Bean fik sit første bObles tumlemøbel i julegave til sin allerførste jul. Det var en Donut, og da var hun omkring 8 måneder. Siden har vi føjet en del til samlingen (bl.a. Donuts i str XS og XL). De bliver alle brugt med jævne mellemrum af både Bean og nu også Lillesøster, men vi har nogle klare favoritter.

I morgen, d. 21.2. kl. 10-21, holder bObles lagersalg på deres fysiske lager i København, og der kan man spare op til 60% på masser af tumlemøbler, hvis der er noget man lige mangler. Læs mere og find adresse mv. HER

Vores bedste bObles:

skaermbillede-2017-02-20-kl-2-51-04-pm3 år gammel og vild med at gynge

Donuts – vi har både den lille, den mellemste og den store Donut. Lillesøster sidder og øver sig i at ‘HÅ-PEEEE’ (red: hoppe) på den lille og mellemste, mens Bean lader hele kroppen rulle frem og tilbage med den store. Den brugte jeg i øvrigt også til at bounce på, mens Lillesøster var spæd og skulle bounces til ro om aftenen. Så skal den bare være på højkant.

Larven – uden sammenligning er Larven dét tumlemøbel, der bliver brugt allermest herhjemme. Og er blevet det i snart 3 år. Den flade, rundede form er perfekt til at gynge på, at øve balancekunster på og at vippe sine bamser i. Den bliver også vendt om og brugt som lav skammel for at nå en ekstra hylde op på reolen. Lillesøster elsker at sidde og gynge på larven og det har hun gjort i flere måneder. Den indbyggede bevægelse er sjov – og kræver ingen voksenstøtte. Det kan også være en fordel, hvis nu man lige havde en varm kop kaffe for en gangs skyld! Lige nu er den tilbage på markedet som en Limited Edition i anledning af bObles’ 10 års jubilæum. Hvis du og dit barn kun skal have en ting, så kan jeg ikke anbefale denne nok.

Gyngen – den er altså også på favoritlisten. Det er en udskrivning i en lidt anden størrelsesorden end de øvrige favoritter (medmindre den er på lagersalg!), men gynger er bare evigt sjove. Og denne kan Lillesøster nu næsten selv klatre op på – og Bean har længe selv kunnet bruge den. Igen: mulighed for bevægelse og leg uden voksenindblanding er ikke at kimse ad. Jeg kan også virkelig godt lide, at den er så relativt let at pakke væk, når den ikke er i brug. Vi har en krog i en bjælke i loftet, og når vi ikke gynger, så kan den stå i det smalle mellemrum mellem en reol og væggen.

Jævnligt bliver alle møblerne (minus Donuts) stillet på rad og række som en Tarzan-sti, der skal forceres, og så går Bean frem og tilbage indtil Lillesøster begynder at rokere rundt på møblerne.

I øvrigt synes jeg holdbarheden er i top – så udover at tumlemøblerne følger med barnets udvikling, så er de også i bogstavelig forstand langtidsholdbare.

balancelegAllerbedste yndlingslarve – også for et par år siden. Den er stadig det mest brugte tumlemøbel, vi har.

Opdatering: Noget bObles har vi modtaget i PR-gave. En hel del har vi selv købt (eller fået i gave privat). Indlægget her er ikke sponsoreret – men bare tænkt som en service til jer, der har spurgt til vores erfaringer med de populære tumlemøbler.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vaner