Stop madspild: Kartoffelsuppe med alt godt fra køleskabet

Life hack: bedre nattesøvn til snottede børn

Vi har løbende snottede børn herhjemme. Hoste og forkølelser er ligesom fast inventar i vinterhalvåret med to institutionsbørn, selvom de sjældent er decideret syge. Det er særligt sovetid, der er træls med hoste og snot. Når man ligger ned, stopper det hele til – og lige dér er jeg virkelig glad for, at Lillesøster aldrig har brugt sut. Det er bare noget nemmere at falde i søvn, når man ikke skal forsøge at sutte og trække vejret gennem en snotnæse samtidig.

Mon ikke de fleste kender til at hæve sengens hovedgærde, når børne-næserne er stoppet til? Det har vi i al fald altid gjort, og hidtil med en eller flere store ordbøger eller leksika under sengebenene. Det er bare altid lidt bøvlet, og hvis man kommer til at rykke rundt på sengen, så skrider bøgerne og man risikerer, at de bliver ødelagt i ryggene.

I sidste uge shoppede jeg en ny autostol til Bean (en model, som vi har fået anbefalet af mange og som er til en god pris lige her), og da jeg i samme ombæring klikkede rundt i udsalgskategorien som man jeg jo gør, faldt jeg over de her. Sådan nogen har jeg været på udkig efter længe, og de blev klikket hjem med det samme. Ikke mindst fordi udsalgsprisen var ret fin. Nu har vi prøvet dem af, og de fungerer virkelig godt. De er nemme at bruge, de bliver hvor de skal, og man kan sagtens rykke på sengen uden at de ryger af eller skubbes skævt under benene.

Derudover har jeg Milks ‘Snotty Grotty’ på lager til forkølelse. Det kan godt være, at det er ren placebo-effekt, men jeg synes altså, at pigerne trækker vejret lidt lettere, når jeg har sprayet med den inden sengetid. Så. 5 minutter før de skal i seng, sprayer jeg et par gange i modsat retning af sengene. Snotty Grotty indeholder bl.a. kamferolie, der åbner op for næse og lunger, eukalyptusolie, der har antiinflammatoriske egenskaber og også virker mod hoste og astma og kamille, der beroliger og lindrer. Jeg bruger den også selv af og til i vores soveværelse, og jeg oplever, det virker på mig også.

space-blocks
Jeg har (surprice!) valgt de monokrome nuancer, men svenske Spacebabies ‘Baby Bed Blocks’ findes også i en mere farverig udgave lige her, hvis man er mere til spræl på kulørerne. De er i øvrigt endnu billigere end de sorte, hvide og grå.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stop madspild: Kartoffelsuppe med alt godt fra køleskabet