Græsenkens TV-guide

Snedige tumlinge og noget om nat-amning

Lillesøster bliver 18 måneder i dag. Halvandet år. Hun er bestemt ikke nogen baby længere, selvom vi nok til dels stadig oplever hende sådan. Hun kan så mange ting selv. Hun taler og forstår en masse.

Da Bean var 18 måneder, syntes vi, hun var kæmpestor. Men halvandet er næsten ingenting i forhold til fire og et halvt. Vi øver os allesammen. I at huske på – og agere efter – at Lillesøster er på vej til at blive et lille barn, frem for en stor baby.

Vi ammer stadig. Dag og nat. Ikke mindst i løbet af tigerspringsdagene (og nætterne!) Det er et fast eftermiddagsritual, at mælkebaren skal pakkes frem så snart jeg kommer ind ad døren derhjemme. ‘Mam-mam!’ bliver der kommanderet, og barnet hjælper med at flå tage jakke og sko af mig, så vi kan komme til sagerne hurtigst muligt. Jeg synes ærligt talt, det er en skøn stund. Det er en rar måde at genfinde hinanden og nærheden på efter en lang dag – og det holder ulvetimen lidt på afstand.

Til gengæld er jeg begyndt at aflede, hvis efterspørgslen bliver for hyppig. Hvis det bliver noget lege-amning og hun karter rundt på skødet af mig. Det er ret nyt, og det er sket af sig selv, egentlig. Måske er det min måde at indvarsle de første tegn på at skrue ned for amningen generelt.

I al fald drømmer jeg snart om at stoppe natamningen. Det er nemt at få ro, men det giver mørbankede mor-skuldre og ryg. Og det er ikke længere nødvendigt for Lillesøsters krop at få næring om natten. Det er en vane – og den skal til at laves om.

Jeg forsøger lige så stille – men hun er snedig, min tumling.

I går aftes, hvor hun kaldte på ‘Mam-mam’ fra soveværelset udspillede denne scene sig:

Lille E: ‘Mam-mam? Mmm?’

Mor: ‘Vi skal sove. Mam-mam er pist væk’ (red: når noget er slut/væk)

Lille E (hænder søger i mørket og finder deres mål som en varmesøgende missil) ‘Mam-mam! Dér!’

Mor: ‘Ja, det har du ret i…’ (overgiver sig og kvæler en latter over en snedig mælke-holiker)

skaermbillede-2016-12-18-kl-10-15-42-pm^^Photo credit: Frederikke Brostrup

… til gengæld lykkedes samme strategi uden problemer kl midt-om-natten, så vi arbejder videre. Lige så stille. Og helst uden for megen skrig og skrål undervejs.

6 kommentarer

  • Jeg ved at du ikke har spurgt om noget råd, men synes jeg kan fornemme på dig, at du snart ønsker at sove igennem om natten, så må jeg bare lige komme med vores historie? <3

    Noget der hjalp mig meget, da vi besluttede at nat-amningen (da S var ca 13 mdr) skulle ophøre, var det her med at tænke på, at det jo faktisk ikke kun var synd for mig med natteroderiet. Men at det også var synd for lille S. At han heller ikke havde godt af at vågne op 5-6-7-8 gange hver nat, for så at vågne op til en dag i vuggestuen.
    .
    Så i stedet for at at jeg tænkte "nu tager vi noget fra ham, som han holder så uendeligt meget af"(og tro mig han var mælke-holic), så vendte jeg den om og tænkte, at vi gør det her for alles skyld. Ikke mindst for S's.

    Det synes jeg gjorde det hele lidt mere tåleligt. Og det virkede. S sov igennem et par dage efter vi valgte at nu skulle det være slut. Og han har gjort det lige siden. Jeg troede virkelig ikke mine egne øjne.
    Han havde været så vant til at blive lullet i søvn af min mælk, at han selv ved de mindste opvågninger (som alle jo har om natten) ikke kunne komme videre i søvnen selv.
    Og det var en vane jeg i høj grad havde skabt for ham.
    Så selvfølgelig var jeg også nødt til at tage teten på at vænne ham af med det.
    Lidt ala at sige "du kan sagtens selv". Og det kunne han.

    Håber på god søvn til jer alle meget snart. Kæmpe kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Jeg har selv en datter på 11 måneder, der vågner hver halvanden time natten igennem. Jeg er MEGA træt, og de længste stræk hun tager er på 2 timer en gang imellem.
      Emili må jeg spørge om, hvordan I gjorde? var det i forbindelse med, at din baby skulle på eget værelse, eller sov I stadig sammen derefter? og ammede du stadig om dagen?

      Og Stine, vil I fortsætte samsovningen efter natafvænning, og hvilke tanker har du gjort om, hvordan I gør det?

      Her vil jeg rigtig gerne samsove, men min datter vil faktisk ikke sove i andet end sin slyngevugge. Så jeg skal ud af sengen og hente hende op og sidde på kanten med hende i armene. For hun vil ikke ligge ned og amme. mega besværligt. Men stadig sød. men SHIT, jeg er TRÆT mand! men jeg vil gerne fortsætte med at amme samtidig =)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Fååååårk, det lyder hårdt! Kæmpe krammer til dig. Ja, vi har tænkt os at fortsætte samsovningen. Hun finder også ro og tryghed i at sove tæt på og kunne have en hånd hud mod hud med min arm, pande, hals etc. Det gjorde vi også med K, og det gik så fint. Trygheden og nærheden er der stadig, selvom amningen forsvinder. På et tidspunkt bliver hun for stor til slyngevuggen – jeg tror, Lillesøster var omkring 11 måneder, da hun en dag pludselig kravlede ud og faldt ned (!!!) mens Jonas var på barsel. Han fløj fra stue til soveværelse på 1 nanosekund, men der var heldigvis ikke sket andet end en forskrækkelse. Så på et eller andet tidspunkt er hun nok nødt til at lære at sove uden at være i den rolige bevægelse, vuggen giver. Kan I mon øve liggende amning i løbet af dagen? Så det kan læres til nattetimerne? Jeg ville være en zombie, hvis jeg skulle op og sidde hver gang. Jeg håber virkelig, virkelig, virkelig for dig, at søvnen snart bliver bedre <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for den fine, venlige kommentar, søde du.

      Jeg har et par gange forsøgt at sige stop, men efter to nætter med non-stop skrigeri og et barn, der har været dybt, dybt ulykkelig er jeg nået frem til, at det ikke var tiden endnu. Jeg gør snart endnu et forsøg – men phew, der skal mod til!

      Det ér en vane. Og den skal jo stoppe på et tidspunkt. Lillesøster ikke så meget spiser, som bruger mig som ‘sut’, så det handler jo udelukkende og tryghed nu. Kram til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Åh, det lyder bekendt. Jeg kan tydelig huske, hvor svært jeg synes det var (at tage beslutningen om) at stoppe med natamning. For mig var det meget vigtigt, at jeg selv var klar til at gennemføre og holde fast og selv følte at det var rigtig og tid. Til sidst trængte jeg bare sådan til mere søvn og min søn blev så stor, at jeg følte det var på tide. Jeg havde prøvet at fase det ud lige så stille, men det fungerede slet ikke, så jeg forklarede ham (han var vel 14-15 mdr), at han nu var så stor, at han ikke længere skulle ammes om natten, og jeg holdt fast i løbet af natten og tilbød ham vand og kram, og det tog bare et par nætter, før han havde vænnet sig til det. Og gradvist blev det altså til meget mere søvn til mig, og han var vel omkring 18 mdr, da han sådan rigtig begyndte at sove igennem om natten.

    Håber på at du snart får mere søvn 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er jo lige præcis det. At man selv på et tidspunkt ikke kan eller vil mere. Jeg har forsøgt et par gange med en ulykkeligt skrigende pige som resultat. Hele natten. To nætter i træk. Det har været for hårdt, men det er tid til at gøre forsøget igen, for jeg orker snart ikke mere. Og en træt mor er ikke den optimale mor! I al fald ikke herhjemme

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Græsenkens TV-guide