Over den kommende halvanden måned har jeg en del græsenke-tid i udsigt. Dels bruger Jonas en masse h
Se næste indlæg >
Snedige tumlinge og noget om nat-amning
Lillesøster bliver 18 måneder i dag. Halvandet år. Hun er bestemt ikke nogen baby længere, selvom vi nok til dels stadig oplever hende sådan. Hun kan så mange ting selv. Hun taler og forstår en masse.
Da Bean var 18 måneder, syntes vi, hun var kæmpestor. Men halvandet er næsten ingenting i forhold til fire og et halvt. Vi øver os allesammen. I at huske på – og agere efter – at Lillesøster er på vej til at blive et lille barn, frem for en stor baby.
Vi ammer stadig. Dag og nat. Ikke mindst i løbet af tigerspringsdagene (og nætterne!) Det er et fast eftermiddagsritual, at mælkebaren skal pakkes frem så snart jeg kommer ind ad døren derhjemme. ‘Mam-mam!’ bliver der kommanderet, og barnet hjælper med at flå tage jakke og sko af mig, så vi kan komme til sagerne hurtigst muligt. Jeg synes ærligt talt, det er en skøn stund. Det er en rar måde at genfinde hinanden og nærheden på efter en lang dag – og det holder ulvetimen lidt på afstand.
Til gengæld er jeg begyndt at aflede, hvis efterspørgslen bliver for hyppig. Hvis det bliver noget lege-amning og hun karter rundt på skødet af mig. Det er ret nyt, og det er sket af sig selv, egentlig. Måske er det min måde at indvarsle de første tegn på at skrue ned for amningen generelt.
I al fald drømmer jeg snart om at stoppe natamningen. Det er nemt at få ro, men det giver mørbankede mor-skuldre og ryg. Og det er ikke længere nødvendigt for Lillesøsters krop at få næring om natten. Det er en vane – og den skal til at laves om.
Jeg forsøger lige så stille – men hun er snedig, min tumling.
I går aftes, hvor hun kaldte på ‘Mam-mam’ fra soveværelset udspillede denne scene sig:
Lille E: ‘Mam-mam? Mmm?’
Mor: ‘Vi skal sove. Mam-mam er pist væk’ (red: når noget er slut/væk)
Lille E (hænder søger i mørket og finder deres mål som en varmesøgende missil) ‘Mam-mam! Dér!’
Mor: ‘Ja, det har du ret i…’ (overgiver sig og kvæler en latter over en snedig mælke-holiker)
^^Photo credit: Frederikke Brostrup
… til gengæld lykkedes samme strategi uden problemer kl midt-om-natten, så vi arbejder videre. Lige så stille. Og helst uden for megen skrig og skrål undervejs.
Jeg ved at du ikke har spurgt om noget råd, men synes jeg kan fornemme på dig, at du snart ønsker at sove igennem om natten, så må jeg bare lige komme med vores historie? <3
Noget der hjalp mig meget, da vi besluttede at nat-amningen (da S var ca 13 mdr) skulle ophøre, var det her med at tænke på, at det jo faktisk ikke kun var synd for mig med natteroderiet. Men at det også var synd for lille S. At han heller ikke havde godt af at vågne op 5-6-7-8 gange hver nat, for så at vågne op til en dag i vuggestuen.
.
Så i stedet for at at jeg tænkte "nu tager vi noget fra ham, som han holder så uendeligt meget af"(og tro mig han var mælke-holic), så vendte jeg den om og tænkte, at vi gør det her for alles skyld. Ikke mindst for S's.
Det synes jeg gjorde det hele lidt mere tåleligt. Og det virkede. S sov igennem et par dage efter vi valgte at nu skulle det være slut. Og han har gjort det lige siden. Jeg troede virkelig ikke mine egne øjne.
Han havde været så vant til at blive lullet i søvn af min mælk, at han selv ved de mindste opvågninger (som alle jo har om natten) ikke kunne komme videre i søvnen selv.
Og det var en vane jeg i høj grad havde skabt for ham.
Så selvfølgelig var jeg også nødt til at tage teten på at vænne ham af med det.
Lidt ala at sige "du kan sagtens selv". Og det kunne han.
Håber på god søvn til jer alle meget snart. Kæmpe kram