Et hurtigt lørdagstip: Min bedste chokolademousse

Søvn

Faste læsere vil vide, at vi har været en del udfordringer igennem på søvnfronten her på matriklen. Især i forhold til Bean, der var alt andet end et barn, der bare faldt i søvn og sov godt, tungt og længe. Hverken som baby eller tumling.

Vi har brugt timer og dage på at få hende til at falde i søvn og der er grædt alt for mange tårer ved sengetid. Både hendes og mine. Vores viljestærke og søvnfornægtende barn gav lige præcis nul f**ks for såkaldte ekspertråd og i stedet lærte vi at forholde os til vores mavefornemmelse og vores barn. Vi opgav tankerne om at hun skulle falde i søvn på egen hånd og i egen seng og overgav os til samsovningen.

Det tog tid og tilvænning, men hvor er jeg lykkelig for, at vi gjorde det. Fra frustrerede putteseancer gik vi med tiden til rare stunder, hvor Bean langsomt men roligt lod kroppen slappe af og øjnene falde i. Jo ældre hun blev, des roligere blev søvnen og natlige ninjaspark og nivende negle blev til tunge lemmer og af og til en hånd, der søger hud og fysisk tryghed.

dsc_0725

Så kom Lillesøster. Og pludselig var det ikke givet, at Bean kunne lægge monopol på en forælder ved puttetid. Slet ikke på mig. Slet ikke, de aftener, vi var alene hjemme. Hun forstod og accepterede at en andens behov var mere basale og lærte at falde i søvn selv. Hun lærte endda at sove i sin egen seng. Oftest falder hun i søvn i vores seng nu og bliver båret ind i sin egen om natten, når Lillesøster vågner og kræver (min) nærhed.

Takket være sin søster, har Lillesøster aldrig været udsat for forsøg på at falde i søvn selv eller andre uhyrligheder. Hun er altid faldet i søvn med en voksen ved sin side. Som regel mig, men en sjælden gang imellem også Jonas. Med ro og tid til at ‘snakke’, kramme og kysse inden hun ruller om på siden og lukker øjnene. Som regel tager det 15 minutter. Er hun særligt urolig, 30. Det er en vanvittig luksus, og tro mig, når jeg siger, at vi sætter enorm pris på Lillesøsters tilgang til at skulle sove.

Når hun vågner, efter jeg selv er gået i seng, kommer hun med ind i dobbeltsengen. Vi arbejder ud fra devicen ‘mest mulig søvn til alle’ og eftersom hun stadig vågner et sted mellem 1-5 gange i løbet af en aften og 2-7 gange i løbet af natten orker jeg ærligt talt ikke at bruge dyrebar søvn på at vænne hende af med den (nat)amning, der stadig giver ro og ikke mindst stilhed (!) med det samme hun finder, hvad hun søger.

I virkeligheden sover Lillesøster om natten ligeså ringe, som Bean gjorde. Af en eller anden grund fylder det bare meget mindre i min bevidsthed. Ville jeg ønske, at hun sov igennem nu i en alder af knap 16 måneder? Ja, for pokker. Det er hårdt at blive vækket flere gange hver eneste nat og være den eneste, der har nattevagten. Men det kommer jo. På et tidspunkt begynder hun at sove. På et tidspunkt stopper amningerne – enten fordi hun giver slip eller fordi jeg ikke gider mere. På et tidspunkt vil hverken hun eller Bean sove sammen med os længere.

Nogle kan slet ikke forestille sig at sove sammen med deres børn. Jeg kan næsten ikke længere forestille mig at sove uden. Jeg elsker lyden af tunge, rolige åndedrag i mørket og varmen fra små, bløde kroppe, der for en evighed og samtidig slet ikke så længe siden boede under mit hjerte. Mine børn finder ro og tryghed i at sove sammen med os – og det skal de have lov til så længe det giver mening for os alle. Så må andre naturligvis gøre, hvad der giver mening for dem*.

Sov godt derude <3

*Med undtagelse af at implementere ‘Cry it out’-metoden. Det dur ikke. Overhovedet.

3 kommentarer

  • Sara

    Jeg forstår så udemærket din tilgang til at få øjeblikkelig ro vha natlig amning. Ammer selv pt lillebror på 4 mdr – og gjorde det samme med hans storesøster.
    Min sundhedsplejerske til den ældste nævnte dog at det kan være en fordel at stoppe med natlig amning ved en vis aldr – hun beskrev det simpelthen som at blive ved med at hælde brændstof på barnet, netop fordi modermælk er så nemt omsætteligt for den.
    Med ønsket om at I snart får rolige nætter med masser af søvn til alle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ja, der er en pointe i at stoppe på et tidspunkt – men fordi Lillesøster aldrig har gidet sutter, så handler det nok mest om natlig tryghed. Og så længe hun falder til ro med amningen (og jeg orker det), så tror jeg vi bliver ved <3

      Tak, i øvrigt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Bryst mælk frigiver også et hormon som får mor til at falde lettere i søvn igen efter opvågningerne. Samt mælken er søvndyssende for barnet. Så det hsr også nogle fordelen.

      Selv kører vi efter devisen: mest mulig søvn med mindst mulig indsats. Så jeg hsr heller ikke orket ar nat afvænne. Det kræver nemlig ar jeg er helt vågen og kan mørke ar min pige klart har skåret ned på amningerne allerede. Tror som regen kun jeg ammer en gang omkring midnat og så diligence morgen. Og den morgen amning gør dwn forskel at jeg kan stå op kl 7 og ikke kl 5:30.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et hurtigt lørdagstip: Min bedste chokolademousse