Julebordet // hør, arvesølv og mørkt træ

Der er noget særligt ved et smukt dækket bord. Det når vi som regel ikke til daglig – og det er heller ikke altid oplagt med små børn og nystrøgne duge… Slet ikke i øjeblikket, hvor lille E hellere vil lege Houdini og undslippe sin højstol for at kravle henover bordet.

Juleaften, derimod. Dér hører sig et smukt bord til en ganske særlig middag. Med præcis en måned til juleaften drømmer jeg i år om at dække op med hør, arvesølv og mørkt træ. Jeg bliver inspireret til at forny julebordet hvert år – og i år bliver tredje jul, jeg skal fejre med mine allernærmeste i mit eget hjem – men jeg forsøger at holde fast i noget også. Der er jo ingen pointe i at købe ind til noget, der kun bliver brugt et enkelt år. Det er ikke særlig bæredygtigt eller minimalistisk 😉

Jeg har forelsket mig fuldstændig i de smukke grå, stenvaskede hørkvaliteter fra LinenMe – og jeg elsker den fortælling, der er i deres produkter og produktion. Den hør, der bruges til LinenMe’s produkter er dyrket omkring Østersøen og produceres i Lithauen – et land, der har meget gamle traditioner i at dyrke hør og væve det kvalitetsmæssigt bedste hørstof. Fremstillingsteknikker er blevet givet videre fra generation til generation, og det er således en del af en europæisk kulturel tradition, man bliver en del af. Hørprodukterne er både smukke, naturlige – og stærke og holdbare. De skal kunne bruges igen og igen. De stenvaskede servietter er perfekte statister i mit forsøg på at finde frem til en base, der kan bruges i årevis. De er neutrale, enkle, klassiske, i god kvalitet og matcher det meste. Og så har jeg faktisk ikke (længere) nogen stofservietter. Dem, jeg havde, var selvsyede af en tvivlsom stofkvalitet og holdt hverken facon eller lækkerhed særligt længe.

Det smukke, mørke anretterbræt er både moderne og klassisk i sit udtryk. Og jeg glæder mig til at bruge det til alt fra dekorationer til tapasanretninger. Sølvbestikket er arvegods (og ja. Det trænger til en pudsning!) og jeg elsker det. Det bliver fundet frem fra tid til anden og jeg ved godt, det er virkelig gammeldags, men jeg elsker, at min oldemors bestik er hos mig – og bliver brugt. Og at jeg har både knive og gafler, suppeskeer, teskeer, kagegafler og en saltske og lille saltkar i krystalglas. Smukke, brugbare genstande, der trækker spor tilbage i min personlige familiehistorie og på en eller anden måde forbinder fortid og nutid. Gad vide, hvem af pigerne, der vil arve det en dag.