TO ÅR, MULLE! (noget om amning og menstruation)

Disclaimer: Indeholder information om menstruation. Hvis du virkelig ikke har behov for at vide mere, så spring dette indlæg over! Hvis du er nysgerrig, så læser du naturligvis bare videre 😉

For et par måneder siden var jeg en tur forbi lægen. Dels for at få kigget på et modermærke bare for en sikkerheds skyld. Dels for at tale lidt om min cyklus. Eller rettere manglen på samme. For det er nemlig i skrivende stund 2 år siden, jeg sidst havde brug for at have bind i min taske eller i hjemmet. (Her ser vi bort fra den relativt korte periode post-partum, hvor livmoderen er igang med at trække sig sammen og lave hovedrengøring efter at have huset et barn i knap 9 måneder) Først 38 uger med en baby i maven og siden knap 15 måneder med en baby i armene.

TO ÅR, MULLE! Det er fandeme længe. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke har nydt det.

Dog begyndte jeg efter Lillesøster var fyldt et år at blive lidt nervøs for, om der var noget i vejen. Om det slet ikke ville komme igen – for hvad nu hvis vi gerne vil have et barn mere? Med Bean fik jeg en hormonspiral godt 6 måneder efter fødslen, så der blev mine månedlige rutiner styret med blid hånd. Jeg var så glad for den, men jeg føler ikke, det er nødvendigt denne gang. Der er jo også andre metoder at styre processen med undfangelse på.

Lægen var ret uimponeret, hvilket absolut ikke er en dårlig ting. Hellere det end bestyrtede miner og febrilsk bladren i tykke lægebøger. ‘Ammer du?’ Ja. ‘Det er derfor.’ Ok. Nåmen, så var den sag ligesom ude af verden, for selvom det er vidt forskelligt fra kvinde til kvinde, så er det absolut normalt at man ikke menstruerer igen før amningen er markant aftagende.

Efter Lillesøsters omgang forkølelse er der ligesom sket et skifte. De tre-fire døgn, hvor natteamningen var sløjfet (for nej, det var selvfølgelig ikke en permanent ting. Så snart hun atter kunne trække vejret igennem næsen, kunne jeg godt finde mælkebaren frem igen!) har givetvis sat mælkeproduktionen ned i et sådant niveau at andre processer kunne få plads.

Så nu? Nu skal jeg til at forholde mig til det, som millioner af andre kvinder skal forholde sig til hver måned. Freebleader bliver jeg ikke. SÅ spelt er jeg trods alt ikke 😉 Jeg overvejer derimod at skifte bind og tamponer ud med en af de dersens nymodens ‘kopper’. Dels af hensyn til miljøet og økonomi og fordi det alt andet lige lyder ret smart. Er der nogen, der har erfaringer med den slags feminine hygiejne produkter?