Cuddlepie
“Er der noget legetøj, du ikke er særligt vild med?”, spurgte vi forleden Bean. Hun tænkte sig lidt om, inden hun svarede. Til gengæld var hun helt sikker i sit svar. “Ja. Dukker.”
Det er sandt. Bean har aldrig nogensinde gidet dukker. Bevares. Hun kan da godt finde på at putte, made eller skifte en dukke eller bamse ved lejlighed. Men det har aldrig fanget hende. Til gengæld har vi et kæmpe lager af fine, hjemmestrikkede og syede sager til bamser og dukker. Både mor og mormor har forsøgt at få Bean med i dukkelegen…
Da Bean var på Lillesøsters alder, var hun skøn. Fuld fart på og ud i verden på sine buttede ben. Ikke et øjeblik til at sidde stille eller reflektere. Kram og kys skulle man lokke ud af hende. I dag er hun meget lettere at få lov at kysse på, men dengang havde hun slet ikke tid til kærtegn. Ikke når der var så meget at lege med og undersøge lige om hjørnet.
Lillesøster er helt anderledes – også på det område. Hun er den største kælepot. Hun uddeler og opsøger massevis af kram og kys hver eneste dag. Til sig selv, til os og til bamser og dukker. Hun nusser, mader og leger klappe-kage med sine dukkebørn, og jeg aner en gryende dukkemor i hende. (Lillesøsters første, rigtige ord (bortset fra ‘a-deet?’) var endda ‘dukke’!)
Vi læser bøger med begge piger hver eneste dag, og vi elsker det allesammen. Når der er et billede med en bamse eller nogen, der krammer, i en af Lillesøsters bøger, så kopierer hun. Hun er fantastisk. Siger jeg helt objektivt.
Nej, men det synes jeg (vi) virkelig. Også når hun er en strid banan og sover elendigt. Bløde, buttede arme og hænder, der trækker ens ansigt mod sit eget og planter et vådt kys midt på næsen er ret vidunderligt. Hun er vores lille cuddlepie og hun ved det godt selv.
Lille barn. Hold aldrig op med at være generøs i din kærlighed. Verden har brug for det.
Dejligt indlæg! Har også en søn der er ligesom lillesøster – det er skønt ❤️ er der egentlig en grund til at du ikk skriver hendes navn herinde? Elsker din blog 😊