Forældrefri ferie og noget om bedsteforældre

Wonderful Copenhagen // staycation

[ANNONCE]

Hvor godt kender man egentlig sin by?

Jeg bilder mig ind, at jeg efterhånden har et ret godt kendskab til København, men i virkeligheden er der masser af områder, hemmelige hangouts og oplevelser, jeg har til gode. Indre Østerbro kender jeg rigtig godt (for jo, der er forskel på Indre og Ydre Østerbro). Det er mit hood – her har jeg boet i godt 7 år efterhånden. På tre forskellige adresser inden for knap 1,5 kilometer.Jeg elsker den rolige stemning, de mange grønne åndehuller, de mange (mange!) lækre butikker, restauranter og caféer. Er her til tider lige lovlig homogent? Måske. Men så er en mere spraglet mangfoldighed heldigvis kun en kort cykeltur væk.

Da vi kom hjem fra Grækenland lå et anmeldereksemplar af VisseVasses nye bog, KBNHVN – Hello Copenhagen, og ventede på mig i postkassen. Perfekt at bladre igennem og slå ned i ovenpå et udenlandseventyr. Ude godt. Hjemme bedst. Bogen indeholder mange fine detaljer og historier fra byen – også nogle jeg ikke kendte i forvejen. En skøn gave til dig selv eller til en anden hovedstads-fan, du kender. Den kan købes på tilbud HER

vissevasse

Faktisk blev både Jonas og jeg inspirerede af bogen til at lege turister i vores egen by, så i sidste uge satte vi begge piger på cyklerne og kørte på oplevelse. Vi udnyttede den nye Inderhavnsbro (der i øvrigt skuffer rent arkitektonisk, hvis du spørger mig, men hitter funktionsmæssigt) til at besøge Papirøen for første gang. Der var sort af mennesker og luften var tyk af lækre dufte. Det var mere end svært at vælge, men vi endte med at gå efter de korteste køer – to sultne piger gider ikke stå bagved 20 mennesker og vente på at det ikke just hurtige personale får mad på tallerkenerne. Det er bestemt ikke vores sidste besøg derude. Jonas og Lillesøster kørte hjem for at sove middagslur og Lillesøster imponerede endnu engang ved at stor-hygge på den relativt lange cykeltur. Det er ret skønt at cykle gennem sommer-København med en pludrende og klukkende baby bag sin ryg.

Bean og jeg vendte i stedet cykelstyret mod Kongens Have for at se årets forestilling i Marionetteatret. Jeg elsker de mange muligheder for kulturelle, hyggelige oplevelser – ikke mindst når de er ganske gratis og samtidig af høj kvalitet. Marionetteatret har i øvrigt 50-års jubilæum i år, og der er to daglige forestillinger alle dage bortset fra mandag. Bean storgrinede og levede sig ind i forestillingen fra forreste række, mens jeg stod ude på sidelinjen og iagttog både hende og dukkerne på scenen. Hun talte og genfortalte om handlingen resten af dagen. På vej hjem fik vi øje på Rosenborgs smukke kobbertage, og turen hjem blev en detour forbi det kongelige skatkammer og den kongelige sommerresidens. Mit museumsglade barn så med store øjne og ærefrygt på de mange guldskatte i kælderen og lod blikket og fantasien vandre mens vi gik på visuel opdagelse i malerier, skulpturer, spejlsale, kongelige toiletter og snyde-malerier i slottet.

Tosomheden var fantastisk og det er magisk at få indblik i en 4-årigs kringlede hjerne, når hun gengiver verden som den ser ud fra hendes perspektiv. (Og I ved jo, at der er rig mulighed for at høre hendes perspektiv…)

En sommerdag i København med plads til spontanitet er noget af det bedste, jeg ved. Det er måske også derfor, vores huskiggeri er gået i stå? Jeg kan simpelthen ikke forestille mig at bo nogen andre steder end lige netop her!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forældrefri ferie og noget om bedsteforældre