Verdens bedste moster

Tips til at passe på dit (uld)tøj

[ANNONCE]

Jeg er en doven mor. Jeg gider ikke vaske tøj i hånden. Jeg synes ærligt talt ikke, jeg har tiden – men i virkeligheden handler det nok mest om, at jeg hellere vil strikke/blogge/kysse på E’s tykke kinder end bruge tid på nænsomt at vaske og skylle og skylle igen.

Jeg vasker alt mit og alt vores tøj i vaskemaskine. Og ja. Det er med vilje, jeg skriver at ‘jeg vasker’. Det hører til de absolutte sjældenheder, at Jonas tager initiativ til at sætte en vask over. Også når jeg ikke er på barsel. Måske fordi det ikke går ham på, hvis (læs: når) vasketøjskurven flyder over sine bredder og ud på badeværelsesgulvet. Til gengæld er det stort set altid ham, der støvsuger.

Alt pigernes uldtøj og hjemmestrik vasker jeg i maskine. Det er intet problem, og tøjet tager ikke skade af det, så vidt min erfaring er. Det handler bare om det rigtige vaskemiddel og det rigtige vaskeprogram.

Til pletter på ulden (ikke mindst i Lillesøsters tilfælde!) bruger jeg et produkt fra den lokale helse-biks, som sprayes på inden ulden kommer i blød og senere til vask. Det hjælper på det meste. Ellers plejer det at være rigeligt fint med et par dråber almindeligt opvaskemiddel på (uden duft og farve, naturligvis) inden vask.

Vores vaskemaskine er efterhånden en ældre model, og der er sket en hel del siden. Når den engang har vasket sin sidste vask, så drømmer jeg om en opgradering, der både er (endnu) mere skånsom mod miljøet og mod tøjet. Det kunne være en af Elektrolux’ Woolmark-modeller. Kig lige med på videoen i et lille minut for at se, hvad det handler om. Fordi det virker ret smart, men mest fordi det er skønne Lisbeth som er med. Det er altid sjovt at se nogen man kender på film – og mon ikke en del af jer ‘kender’ hende fra hendes blog?

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

2 kommentarer

  • Stine

    Hvilket produkt bruger du til pletter.
    Jeg bruger galdesæbe, men mon det var noget bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er en galdesæbe fra Sonett. Måske er det også den, du har? Ellers er brun sæbe ret effektivt, når man lægger i blød, synes jeg.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens bedste moster