Pladsoptimering for (børne)familier

Hånd til fod-amning

Hånd til fod-amning. Den er god nok. Sådan gør vi herhjemme. Men – naturligvis – kun når jeg ammer fra højre side. Lyder det mærkeligt? Forklaring følger herunder:

Lillesøster har udviklet en vane med at højre hånd skal have fat i højre fod, når hun bliver ammet inden en lur. Så sparker hun frem og tilbage (hvilket gør det superlet at falde i søvn… ahem) indtil det lykkes mig at liste min hånd ind imellem hendes små, buttede lemmer.

Fra venstre side foretrækker hun at lade sine små spidse negle grave sig ind i min hage og – allerhelst – i mit tandkød. Der er en grund til, at hun aldrig når at få ret lange negle.

Jeg elsker de små særheder og vaner, som hun er i fuld færd med at udvikle. De vil blive erstattet af andre med tiden, men det viser mig bare de første ‘rigtige’ tegn på en lille personlighed, der kommer tydeligere og tydeligere frem som månederne går.

 photo DSC_0032_zpsuucppxk0.jpg
 photo DSC_0039_zpsw3tnxflo.jpg
 photo DSC_0024_zpsfm1yuqu5.jpg

Jeg elsker amningen, og jeg gruer for at skulle stoppe i dagtimerne, når jeg skal på arbejde igen. Åh, jeg synes det er dumt at skulle skrue ned, når nu hverken Lillesøster eller jeg har behov for det, men sådan må det jo blive. Jeg satser stadig på at blive ved længe endnu. Lige så længe det stadig fungerer for os begge. Bean sagde selv stop fra den ene dag til den anden, da hun var godt 13 måneder. Om det bliver kortere eller længere med Lillesøster må tiden vise. Jeg har intet problem med at langtidsamme. Det kommer næppe bag på hverken min omgangskreds eller faste læsere, og både Camilla og Signe har for nylig skrevet fine indlæg om netop langtidsamning. Læs med her, hvis du har en holdning til det.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

2 kommentarer

  • Cecilie

    He he jeg føler virkelig også, at jeg har haft en lille hånd til at pille i mit tandkød de sidste 8mdr!! Hvad er det, der er så spændende ved den mund;)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pladsoptimering for (børne)familier