[ANNONCE]
Jeg er en doven mor. Jeg gider ikke vaske tøj i hånden. Jeg synes ærligt talt ikke, jeg
Se næste indlæg >
Børnehavetanker. Et farvel og et skift.
Vi har grundlæggende været rigtig glade for Beans børnehave. Vi kan lide størrelsen, personalet og har altid følt og trygge dér. Når det er sagt, så er det jo heller ikke en hemmelighed, at vi tidligere har overvejet om den var det rette sted for hende.
Vi var ikke overdrevent imponerede over lederens reaktion på vores bekymring, men heldigvis tog pædagogerne noget mere fat og var opmærksomme. Og så kom der faktisk en ny pige, som Bean bare klikker rigtig godt med. Én pige, vel at mærke. Det er altså lidt sårbart.
Børnetallet for børnehavebørn på Østerbro er faldende. Folk er simpelthen begyndt at flytte ud af byen igen, og det betyder at der er for få børn i Beans afdeling til at økonomien kan løbe rundt. Derfor lukker den og flytter sammen med søsterafdelingen, der ligger et stykke fra os.
Det er så ærgerligt og virkelig ikke, hvad vi ønskede os. Alle børn fik mulighed for at flytte med, men eftersom placeringen er bøvlet og Bean ikke har en ultimativ yndlingsvoksen OG der ikke er en god venindegruppe, så har vi valgt at rykke hende.
Vi har fået plads i en institution, der er større end jeg egentlig synes er rart, men den er inddelt på adskilte etager, og det betyder at den daglige rutine bliver med en lille børnegruppe – som vi og Bean kender det. Jeg har været på besøg og vi har fået den personligt anbefalet af flere. Både på min og Jonas’ side af bekendtskabskredsen. Det er stadig lidt nervepirrende og der kommer til at være en overgangsfase, men heldigvis lader Bean til at synes at det hele er ret spændende.
Jeg synes, stabilitet er noget af det vigtigste, jeg kan og bør tilbyde mine børn – men det er bare ikke altid muligt at skabe en barndom uden flere end de allerhøjst nødvendige skift.
Vi vælger at se det som en god mulighed, at børnehaven lukker. At vi nu har fundet en institution tættere på hjemmet, som har flere børn og dermed mulighed for at give Bean plads i en gruppe, så der altid kan være legekammerater.
Har I rykket jeres børn fra deres institutioner i utide? Hvorfor? Og hvad er jeres erfaringer?
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Åh, hvor surt, at institutionen lukker/bliver sammenlagt, når det ikke lige var det, I ønskede. Håber, I bliver glade for den nye institution (og nu bliver jeg jo rigtig nysgerrig efter, hvad det mon er for en :-)), og at der er en god børnegruppe med masser af legekammerater 🙂
Begge vores unger er rykket lidt rundt i forhold til institutioner, men det har i næsten alle tilfælde skyldtes flytning(er). Men da vi lige var flyttet ud af byen, og begge unger havde fået plads i en integreret institution, valgte vi at flytte Varanen efter blot et par måneder, fordi vores mavefornemmelse med vuggestuen simpelthen ikke var god. Han var for lille til, at det var alderen/sammensætningen af børnegruppen, der optog os, men jeg savnede engagement fra de voksne i stort set alt, og jeg følte ikke, de tog ansvaret på sig, når jeg påpegede nogle ting, der ikke var i orden. Og det var altså ikke fordi, jeg brokkede mig i tide og utide – jeg oplevede bare nogle ting, der var uhensigtsmæssige.
Summasummarum: Vi endte med at blive SÅ glade for skiftet! Søde voksne, søde børn og masser af engagement og hjerterum. Så selv om jeg forinden havde haft ondt i maven over at skifte institution ‘i utide’, var jeg lykkelig for, at vi valgte at følge vores mavefornemmelse.
Held og lykke med skiftet. Er det fra næste måned allerede?