Børn og fulde folk

… skal man høre sandheden fra. Men derudover er de to ting ikke et særligt godt miks. På vej op ad trapperne i dag med armene fulde af baby, børnehaverygsæk og indkøb, lagde jeg næsten ikke mærke til de høje stemmer i opgangen. Det gjorde Bean til gengæld og hun ville absolut ikke gå i forvejen.

Det viste sig at en af lejerne i foreningen havde en ven på besøg, og denne ven var tumlet ned af et par trappetrin og lå nu og mere eller mindre spærrede for forbipasserende. De to mænd talte højt og lettere usammenhængende – og lugtede tydeligt af alkohol. Jeg gelejdede Bean over og fik selv skrævet henover manden med Lillesøster i favnen.

Oppe i vores egen lejlighed fik jeg hurtigt tøjet af E og placeret hende på legetæppet med legetøj inden for rækkevidde – og bad Bean om at gå igang med at tage overtøjet af. Så gik jeg ned igen for at se, om jeg kunne hjælpe. For eksempel med at få manden op og sidde. Underboen vrissede og hvæsede, at jeg da hjertens gerne måtte løfte manden på godt 100 kg, hvis jeg ellers havde lyst til det. Der var altså ringet til nogen, så jeg skulle egentlig bare blande mig udenom. Eftersom jeg ikke var i stand til at løfte ham selv, og han ikke var i stand til at hjælpe til – og fordi jeg havde hørt telefonsamtalen om hjælp – så gik jeg op til mine piger igen. Bean havde taget en enkelt vante af og sad med store, runde øjne rettet mod døren.

Hun var smadder utryg og usikker på hele situationen, så vi krammede hinanden og mens vi hjalp hinanden med at få overtræksbukser og jakke af, talte vi om, hvordan voksne nogle gange kan være lidt underlige, hvis de har drukket for mange øl.

At lidt øl eller vin er ok – ligesom lidt slik eller kage er ok. Men hvis man drikker for meget, så bliver man rundtosset og kommer måske til at falde ned ad trapperne. Og man kan også komme til at tale lidt mærkeligt og råbe. Ligesom man får ondt i maven og tænderne, hvis man spiser for mange søde sager. Det gav mening for Bean, og således klogere på livet, gik hun i gang med at lege sine superhelte og prinsesser.

Jeg er selv lidt utryg ved fulde folk. Ikke til fester, men sådan rundt i gadebilledet. De er utilregnelige på en eller anden måde. Jeg har aldrig som barn oplevet mine forældre berusede. Mine piger skal heller ikke se mig sådan i deres barndom. Forældre skal være til at regne med, synes jeg. Det er tryggest. Det… ahem… festlige humør gemmer jeg til de ikke er til stede. Det har jeg det bedst med.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram