throwback friday

4 år <3

For fire år siden, en solrig formiddag i en stue på Rigshospitalet, fik jeg for første gang en nyfødt i armene. En lille, blød pige, der med det samme lagde sig til rette ved brystet. Efter en fødsel, man som førstegangsfødende vist kun kan være tilfreds med.

Det var ikke kærlighed ved første blik – den kom snigende lige så stille, indtil den tilsidst fyldte det hele og trumfede kolik, temperamenter og en kronisk tilstand af søvnunderskud. Det var derimod en overvældende følelse af ansvar og moderinstinkt, der blev vakt den særlige formiddag. Den sidste dag i april for 4 år siden, der samtidig var den første rigtig varme dag det år. En overrumplende fornemmelse af, at en andens liv nu og for evigt var vigtigere end mit eget. At jeg til enhver tid og uden at tøve ville give mit eget for hendes.

 photo DSC_0022_zps1fzwhuh9.jpg
 photo DSC_0025_zpsebbzrmgk.jpg
 photo DSC_0021_zpsnwd9lvgm.jpg
 photo DSC_0009_zpswebjnjbq.jpg
 photo DSC_0023_zpsagy0dzwa.jpg
 photo DSC_0013_zpsrzg5qtsy.jpg

^^Den yndige blondekjole er Beans nye yndlingskjole. Den er fra Mango og findes her. Jeg har købt en str. 5-6 år, fordi mit lange barn er over 106 cm. Undertrøje er MarMar basis og skoene er en ældre model fra Zara. Find lignende her

Bean har lært mig uendeligt meget. Om kærlighed og om mig selv. Ingen kan som hende gøre mig hvidglødende rasende eller tænderskærende frustreret. Jeg har talt til de berømte 10 flere gange end jeg kan tælle, og vi har råbt af hinanden så højt at vi er blevet hæse begge to. Vi er så utroligt ens på så mange punkter.

Ligeså vred og frustreret hun kan gøre mig, ligeså højt elsker jeg hende. Og hun mig. Vi er hinandens klipper. Hinandens tryghed og hinandens havn. Jeg kender ingen, hvis lille hånd kan ae blidere og jeg bliver ikke lykkeligere end når jeg oplever Bean glad. Når hun trygt overgiver sig til søvnen eller når hun putter sig ind til mig. Når hun bliver stolt og glad over at kunne noget nyt. Hun ved, hun er elsket. Derfor ved hun også, at uanset hvor meget hun slår sig i tøjret, skælder ud og opponerer, så holder kærligheden aldrig op.

Hun er modig og stærk, sjov og fræk – tænksom og følsom. Uendeligt kærlig over for sin søster og loyal overfor sine bedste mennesker. Hun har en enorm retfærdighedssans, men er i stand til at tilgive andre deres fejl og transgressioner. Hun elsker stormfuldt og hun kan sno sin far om sin lillefinger.

Hun kommer til at få nogle knubs undervejs, fordi hun insisterer på at være den, der bliver set og hørt og ikke nøjes med noget – men jeg tror også, at hendes klippefaste tro på sig selv (som klart er arvet fra hendes far) vil bringe hende vidt. Uanset hvilken retning, hun bestemmer sig for at gå i.

Jeg er taknemmelig for at være hendes mor og for at få lov at følge hendes udvikling og rejse ud i livet.

Tillykke til dig, Bean. Du har glædet dig i måneder på at blive 4 år gammel – og nu er du det. Jeg forstår ikke, hvor tiden er blevet af. Jeg synes næsten lige, jeg har fået dig i favnen for første gang og set dig tage dine første skridt. Nu løber du med lynets fart, taler uafbrudt og vokser hurtigere end din far og jeg har lyst til. Du er altid elsket og du var altid ønsket. Du vil for altid være min førstefødte og det menneske, der mere end noget andet har forandret mig. Du gjorde mig til mor, og for det er jeg dig evigt taknemmelig.

Jeg elsker dig.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

throwback friday