Guide til en god fødsel
Jeg elsker at føde. Det er på en måde også nærmest provokerende at skrive, men det er sandt. Jeg glædede mig første gang. Til at opleve kroppens reaktioner og til samarbejdet mellem veer, sind og baby. Det var en fantastisk god oplevelse – og det gjorde ikke forventningerne til anden fødsel mindre. Jeg fik heldigvis præcis den fødsel, jeg drømte om. Hjemme, i rolige omgivelser. Lillesøster kom til verden samme sted, som hun blev undfanget (beklager, hvis det er too much information), men en nærværende jordemoder og helt på vores præmisser.
Jeg har været heldig. Min krop og mine babyer har samarbejdet perfekt, og det gør naturligvis en kæmpe forskel for selve fødslen. Men derudover er der en masse, man selv kan gøre, og som påvirker hele forløbet. Ikke mindst oplevelsen af den gode fødsel. Det tror jeg, enhver jordemoder vil være enig med mig i.
Mine allerbedste råd er derfor:
- FORBEREDELSE. Forberedelse, forberedelse, forberedelse! Fremfor alt. Uanset om det er Meyermetoden, Smertefri Fødsel, APA, eller alt muligt andet. Sørg for at træne vejrtrækning, visualiseringer, øve ve- og hvilestillinger. Og sørg for at få så meget som mulig forståelse for hvordan en fødsel forløber. Latensfasen, den aktive fase, overgangsfasen og pressefasen. Hvordan baby skal dreje sig ned igennem fødselskanalen. Det hjælper undervejs, at man er godt forberedt. At man har strategier til at håndtere smerte og at blive presset både fysisk og mentalt. Har du tidligere dyrket maraton eller anden udholdelsessport, så har du sikkert nogle strategier for, hvad du skal gøre, når du rammer muren. De er fine i en fødsel også. Det kan jeg stå inde for.
- DET ER DIN FØDSEL. Din! Ikke andres. Derfor kan andre ikke vælge, hvad der er rigtigt for dig. Måske vil du være tryggest på et hospital eller en fødeklinik. Måske vil du helst være hjemme. Måske vil du allerhelst have et kejsersnit. Tal med fagpersoner, søg (lødig!) information og træf et valg på et oplyst grundlag. Vælg det, der føles rigtigt for dig. Og vid, at du altid kan ændre mening – også undervejs i fødslen – hvis du ombestemmer dig. Det er din ret. Og du har ret til og krav på at blive støttet i dit valg af alle i din omgangskreds.
- FØDEPLANER. Det er en god idé at have tænkt over en fødeplan på forhånd. At have overvejet, hvad du foretrækker. Så kan du bedre give udtryk for dine ønsker undervejs og give både din partner og min jordemoder de bedste forudsætninger for at hjælpe dig til din drømmefødsel. Ønsker du at føde i vand? Sen afnavling? Lotusfødsel? Vil du gerne selv have mulighed for at tage imod baby? Skal far? Vil du have hormonsprøjte i låret direkte efter fødslen – eller vil du hellere undvære medmindre det faktisk er nødvendigt? Vil du have lov at klare dig selv med din partner eller skal jordemoderen være meget hands on?
- FLEKSIBILITET. En fødsel er ikke et regnestykke. Det er ikke en eksakt videnskab. Det er en organisk proces, der kan nå at ændre retning mange gange i forløbet, og du skal have indstillet dig på, at din fødsel ikke nødvendigvis kommer til at blive, som du havde regnet med. Måske har du andre behov end du regnede med. Måske skal baby have hjælp undervejs. Hvis du på forhånd har accepteret det, så vil oddsene også være bedre for at du ‘går med strømmen’, selvom din hjemmefødsel bliver til et kejsersnit. Uden at du af den grund synes, det var en dårlig oplevelse eller blev helt forkert.
- DEN GODE JORDEMODER. Som udgangspunkt er alle jordemødre gode. Men som med alle andre mennesker, så svinger vi bedre med nogle end med andre. Jo mere klar over dine behov, du (og din partner) er – jo bedre vil I kunne udtrykke dem. Og jo bedre kan jordemoderen agere og reagere i forhold til jeres ønsker. Hvis I slet ikke svinger, og hvis jordemoderen får din livmoderhals til at knibe sig sammen og baby til at ville blive i maven – så bed om en ny. Eller som minimum bed om at jordemoderen forholder sig anderledes til jer. Hun ønsker også at din fødsel skal være en god oplevelse.
^^Dette fantastisk foto er lånt HER
… åh, jeg er helt misundelig på alle jer, der har fødslen til gode eller lige om hjørnet. Ja. Det er benhårdt arbejde. Ja. Det kræver styrke, fokus og koncentration. Men for pokker, det er en bekræftende, livsforandrende, fantastisk oplevelse. Uanset (uanset!) hvordan du gør, så bringer du et lille, nyt liv til verden. Et liv, som ikke var blevet uden dig <3
Glædelig Valentins Dag <3
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Rigtig fint indlæg, synes jeg. Selvom jeg måske ikke er helt enig i alle punkterne.
Jeg glædede mig også helt vildt til min første fødsel for snart 8 måneder siden, men min glædede blev faktisk nogen gange dæmpet af, at alle altid mente, jeg skulle forberede mig. “Har du nu husket at læse…”, “har du styr på vejrtrækningsteknikkerne?” osv.
Jeg havde, lige fra starten af graviditeten, helt tiltro til at min krop nok skulle vide, hvordan den skulle gøre, når fødselen gik i gang, og jeg er sikker på, at hvis jeg havde forsøgt at læse mig til en masse, eller var taget til gud ved hvor mange kurser, så var jeg kun blevet mere nervøs af det. Desuden havde jeg, under fødslen, tid til at mærke mig selv, og var meget opmærksom på både min mand og jeg selv, fordi – er jeg næsten sikker på – at jeg ikke skulle ligge og tænke over for meget ‘fødselsteori’. ☺ når det så er sagt, tror jeg nu nok at forberedelse er fint for mange.