Smukt legetøj til flere generationer

Et helt, halvt år

‘Men så har hun vel efterhånden en rytme?’ Det er ikke et sjældent spørgsmål, når man har en baby på et halvt år. Eller. Det er faktisk mere en slags retorisk spørgsmål fra afsenderens side. Forventningen er helt klart, at Lillesøster (og hendes med-babyer) har faste rytmer i 6-måneders alderen.

Lillesøster har skam en rytme. Den er bare helt hendes egen og kan sagtens variere fra dag til dag. Det gør den faktisk som regel.

Rytmen er at hun vågner, får mad, leger, bliver træt, sover. Og så forfra. Med varierende intervaller igennem dagen, alt efter hvor lang (eller snarere kort) tid hun nu sover. I øjeblikket er hun i færd med at erkende, at hun og jeg ikke er en entitet, men at vi er to individer og at jeg dermed *gisp* kan gå fra hende. Derfor er hendes tryghedsbehov ekstra stort og det udmønter sig blandt andet i at hun lige skal hyggespise lidt hver time om natten. Det giver en lidt træt mor; men heldigvis har jeg både kaffe og concealer inden for rækkevidde.

Kunne jeg – og vi – ikke vænne hende af med det? Jo, måske. Hvis vi gad bruge nætterne på gråd og en ulykkelig baby, der forstyrrer sin storesøster. Det er en fase, og hun kommer til at sove længere stræk igen på et tidspunkt. Jeg vil hellere agere døgnåben mælkebar og have en tilfreds baby (og udhvilet 3-årig) end at forsøge at tvinge noget igennem, som Lillesøster ikke er klar til.

kusama

Med Bean var det af en eller anden grund, jeg ikke længere kan huske, enormt vigtigt at nå dertil, at hun havde en rytme og rutine. Måske fordi det gav en ro, som hendes første måneder bestemt ikke havde budt på. Lillesøster kommer til at nærme sig en døgnrytme over de næste måneder, er jeg sikker på. En rytme, der kommer til at blive forstyrret af tigerspring og tandfrembrud undervejs. Det vigtige er ikke, at rytmen skal sidde snorlige på klokkeslettet. Det vigtige er, at hun får lov til at bestemme tempoet selv, så hun finder den rytme, der passer hende.

6 måneder er en gigantisk milepæl i baby-land. Nu er Lillesøster for alvor ikke en lille baby længere, og jeg forstår absolut ikke, at tiden er fløjet forbi så hurtigt. Jeg nyder virkelig denne barsel og al den frihed, der følger med. Selvom jeg er på arbejde 24 timer i døgnet, så er det et arbejde, jeg aldrig ville være foruden. Moderskabet er det uden sammenligning bedste job, jeg nogensinde har haft. Det mest udfordrende, sjoveste, hårdeste og det, der giver det allervildeste afkast på kontoen. Kærligheds-kontoen, that is, for man bliver ikke just rig af at have børn 😉

Nu vil jeg kramme og kysse og holde og kilde mine to arbejdsgivere – hav en fantastisk søndag derude.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

6 kommentarer

  • Anne Sofie

    Tak, det havde jeg virkelig behov for at høre (har jeg vidst skrevet før, men dine indlæg er som regel ‘spot on’ i forhold til mit babyliv)! Vi får også tit spørgmålet om rytmen, og om han ikke skal sove selv osv osv (han er 20 uger)… Jeg er også en døgnåben mælkebar og ville da gerne have min side af sengen for mig selv, men vil hellere have en glad baby og en bevidsthed om at jeg gør det bedste for min søn! Dejligt du satte ord på det og fik mig til at føle mig som en ‘ok mor’ ☺️ God søndag til jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er så skønt at høre, at du kan bruge min stemme som input i dit liv. Hvis nu det slet ikke fungerede for jer med samsovning og åben mælkebar, så havde I nok også fundet en anden løsning. Hold fast i – som du gør – at følge mavefornemmelsen og gøre, hvad der giver mening for jer. (Og så vil jeg altså sige at jeg kommer til at savne den dag, der ikke er en lun, lille krop, der putter sig ind til en i søvne)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Sikke et dejligt indlæg Stine <3

    Jeg har det præcis som du har det: og hvor ville jeg ønske jeg havde vidst hvad jeg ved nu, da jeg blev mor første gang:

    Her sover lillesøster på 8 mdr stadig mest i arm, men vi har valgt ikke at gøre det til et problem. Og nu begynder vi oftere og oftere at kunne ligge hende og hun sover videre selv. Babyer er så dygtige til at give udtryk for deres behov, og jeg tror det er en god investering at følge disse, det betaler sig i det lange løb <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Helt sikkert! Investeringen i tid og nærvær gives tusind gange igen i form af glade, trygge børn. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. (Og tak!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror også, at meget af den rytme-iver (for vores vedkommende) fulgte af, at vi var førstegangsforældre. Der skrev vi også ned nærmest på minuttet, hvornår han sov, spiste, sked osv. Det behov har vi slet ikke haft denne gang, men med D var det med til at styrke os i vores usikkerhed med vores nye rolle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er der givetvis noget i. Jeg skrev nu aldrig ned med spise/sove/etc – dertil fandt jeg lynhurtigt ud af, at Beans vilje var den eneste, der gjaldt, og det bare handlede om at følge hende. Timing kunne vi skyde en hvid pind efter.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smukt legetøj til flere generationer