Babyer, mos og mad

Lillesøster nærmer sig med stormskridt en kæmpe milepæl. Om en uges tid er hun 6 måneder gammel, og dermed er det tid til at overveje at introducere hende for anden næring end modermælk.

Hun følger nysgerrigt med, når vi spiser og drikker, og hun har fået lov at namse lidt i agurk, mango og banan, når det har været på bordet. I morges smagte hun havregrød rørt med smør og moset banan. Hun fik vist en smule ned, men det er ikke just fordi hun kaster sig frådende over noget. Jeg har ikke travlt. Amningen fungerer upåklageligt og jeg nyder det. Hun er klar, når hun er klar.

Jeg ved dog med sikkerhed, at jeg ikke gider gentage grød-og-mos-showet. Øj, hvor brugte jeg meget tid og mange penge på at købe (økologiske) grøntsager og frugter som med møje og omhu blev omdannet til sund og nærende babymad. Frosset ned i portionsafmålte frysebokse og taget op og varmet op til den præcis rigtige temperatur. Jeg kogte grød af hirse, af boghvede, af havre. Jeg kunne have sparet mig. Bortset fra noget af grøden og mos af ren frugt gad Bean INTET. Kartoffelmos, gulerodsmos, mos af søde kartofler, blomkål, rødbeder og alt der minder om blev spyttet ud med lige dele væmmelse og bebrejdelse og et ansigtsudtryk så forarget, som kun en baby kan sætte det op.

Det var først, da vi introducerede kød, barnet fik øjnene op for andet end det søde køkken. Det gælder i øvrigt stadig, at Bean først og fremmest er en kødæder. Kartofler og gulerødder har hun lært at holde af, og de andre grøntsager arbejder vi på. Medmindre det er i suppeform. Så ryger det meste ned.

Lillesøster kommer til at spise det, vi andre gør. Selv. En slags udvidet fingermad, om man vil. Jeg er inspireret af BLW-konceptet (Baby Led Weaning), men jeg har tænkt mig at vælge en mere pragmatisk tilgang, der også giver plads til skemad. Generelt stejler jeg, når noget bliver for dogmatisk. Specielt når det handler om mad og diverse (mere eller mindre videnskabeligt underbyggede) kostretninger. Af og til er det bare mest oplagt og praktisk at hun skal have skemad.

Fra nu af – når hun er vågen og i hopla ved spisetid – får Lillesøster mulighed for at sidde sammen med os og dimse med (godt kogte) mundrette stykker af grøntsager, ris, pasta og lignende. Det kommer sikkert til at blive et værre svinere og der går sikkert et godt stykke tid, før der for alvor kommer noget indenbords, men det føles bare mere oplagt og rigtigt for os at vælge den tilgang.

^^Bean, godt 1 år gammel. Stolt, glad og selvhjulpen. Og helt vidunderligt snasket!

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram