Arm candy og noget om kærlighed

Det er efterhånden et par år siden, jeg sidst har gået med ur. Mest fordi jeg voksede fra mit gamle, og meget feminine, armbåndsur. Nåja, og fordi låsemekanismen blev ved med at gå i stykker.

Jonas’ julegave til mig var et smukt armbåndsur, og manden havde valgt helt rigtigt. En unisexmodel uden så mange dikkedarer fra et gammelt, velrenommeret urfirma var præcis det, jeg havde ønsket mig. I dag tog vi alle fire en tur ind til byen for at få tilrettet urkæden, så jeg kunne bruge mit nye arm candy, og det fik mig til at tænke lidt på mit – i mangel på bedre udtryk – gamle arm candy. Ikke det gamle ur (som jeg vist nok købte til mig selv i bachelorgave for maaaaange år siden), men manden ved min side. I år har vi kendt hinanden i 7 år og været kærester lige så længe.

Det er gået op for mig, at en del i min bredere bekendtskabskreds tror, vi er gift. Det er nok heller ikke en urimelig antagelse i og med, vi har boet sammen i mere end 6 år og har to børn sammen. Det er vi ikke – men det føles efterhånden mærkeligt at kalde ham ‘min kæreste’. Det bliver endnu værre på engelsk. ‘Boyfriend‘ – manden bliver 37 næste gang. Han er langt fra en dreng. Jeg ved bare ikke helt, hvad jeg ellers skal kalde ham. Min samlever? Det lyder både tørt og usexet. Min (livs)partner? Faren til mine børn? Det er sandt, men han er jo meget mere end det. Min elskede? Det er han, men efter knap 7 år og med to små børn i hjemmet, er det ikke den flammende passion, der karakteriserer dagliglivet. Jeg kan egentlig også bedre lide det, vi har. Frem for en voldsomt blussende ild, har vi en varm, rolig flamme, der brænder kontinuerligt. Det sidste år har vi ikke været så gode til at pleje tosomheden, og det tror jeg, vi begge savner og har lyst til at ændre på. Til gengæld har jeg aldrig været i tvivl om, at kærligheden er til stede. Hver dag. Selv når vi er trætte. Selv når vi glemmer at give eksplicit udtryk for det.

… måske jeg en dag kan kalde ham ‘min mand’. Under alle omstændigheder bliver jeg mindet om ham og om os, hver gang jeg ser på min arm fra nu af.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram