Fletteromper og ambitiøse strikkerier

Syge børn og budgetvenlig uld

[ANNONCE]

Nu er vi midt i november, og vi har efterhånden haft uld på pigerne i flere måneder. Lillesøsters første body var faktisk en uld/silkebody, og vi elsker uldtøj inderst (og yderst) i alle årets kolde måneder.

Det er længe siden, Bean har været syg – og faktisk har Lillesøster slet ikke haft det skidt eller sløjt endnu. Jeg havde ærligt talt regnet med, at alle de børnehavebakterier, som Bean har med hjem, ville have givet os babysnot. Også selvom vi altid vasker hænder, når vi kommer hjem. (7-9-13)

Ulden har givetvis en betydning i den henseende – ikke så meget i forhold til bakterier direkte, men den sikrer at pigerne er veltempererede. Naturmaterialer regulerer nemlig kropstemperaturen meget effektivt og desuden kan uld absorbere væsentligt mere væske end kunststoffer. Bean sover i uldent nattøj undtagen om sommeren. Det gør Lillesøster ikke altid; men hun kan rigeligt holde sig lun ved min kropsvarme.

Vi har uld på flere budgetter i tøjskabet. Smørbløde økologiske bodyer og undertrøjer og næsten lige så lækkert uld fra Bilkas 808-kollektion. Den økologiske uld er en tand lækrere og finere i strukturen, men til gengæld kan 808-ulden vaskes på 40 grader. Dét er praktisk med en baby, der kan præstere til UG i bleområdet. Vi har modtaget forskellige uldprodukter fra 808 til test, og de har alle været brugt og vaskede en del gange efterhånden. Facon og farve holder – og tøjet bliver ved med at være blødt og rart.

Der er både neutrale farver og styles med mere knald på. Bean elsker sine lilla natbukser og natblusen med stjerner – jeg elsker den naturfarvede body til Lillesøster (selvom det havde været endnu bedre, hvis den havde haft skrålukning 😉

 photo DSC_0007_zpscw6z3qin.jpg
^^Babyelastikker er bomben. Jeg ELSKER de små, tykke marcipanlår.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

2 kommentarer

  • Stine

    Her bruger vi også uld til både storesøster og helt nye lillebror og opdagede 808 sidste år. Det er et absolut fint supplement til det dyrere uld, og havde der været uld/silke i sortimentet, ville vi nok have mere af det… Mht de små og deres afleveringer har du da fundet de vises sten i fht at få pletterne af? Jeg synes sjældent, at 40 grader kan gøre det… :flushed:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jeg plejer at tage neutral opvaskemiddel på pletterne og skylle tøjet med det samme. Men der er som regel lidt spor tilbage – endnu en god grund til at vente med at bruge formuer til de er lidt større!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fletteromper og ambitiøse strikkerier