Gode nyheder til kødelskere - Tefal OptiGrill

Minimodel og strik med et godt formål

Forleden blev jeg kontaktet af en venindes veninde, fordi hun manglede en pigemodel til en striktrøje. Bean og Jonas trodsede derfor blæsten i går eftermiddags og tilbragte halvanden time i Frederiksberg Have for at få taget skønne billeder.

Billederne skal bruges til en relativt nystartet webshop af typen, der kan få min bankrådgiver til at korse sig. Der er nemlig strikkerier derinde. Lækre garner, tilbehør og strikkekit med både garn og opskrift. Det særlige ved Knithouse er, at alt (alt!) overskud går til Red Barnet. Det kan du læse meget mere om HER. Jeg synes, det er et fantastisk sympatisk projekt, og så er jeg vild med samlingen af garn og opskrifter derinde. Det er lutter lækkerier – men jeg havde heller ikke forventet andet af Isabella Smith.

Hvis du synes, at trøjen virker bekendt, så er du ikke helt galt afmarcheret. Mads Nørgaard synes nemlig så godt om Isabellas nye ‘barn’, at han har givet Knithouse lov til at bruge mønsteret på hans kendte trøjer i både en barne– og damemodel.  Opskrift og garn til piger starter ved str. 2 år til 240 kr (Bean er i en str. 4 år) og mønstret går op til str. 10 år. Damemodellen i str. S koster 435 kr. Det synes jeg er mere end fair priser, og jeg overvejer på det kraftigste, om jeg skal give mig i kast med strik til Bean.
 photo DSC_0032_zpspw8yphkd.jpg
 photo DSC_0020_zps1j0lroci.jpg
 photo DSC_0009_zpsqsinlhdl.jpg
^^Dagens dejlige minimodel. Striktrøjen a la Nørgaard er fra Knithouse, nederdelen er en uldmodel fra COS (fra sidste vinter), strømpebukserne er et mormorfund fra Rema1000 og støvlerne med zebramønster er fra Kavat.

Jeg er hverken blevet bedt om eller betalt for dette indlæg – jeg synes, at Knithouse fortjener omtalen, fordi det er en lækker shop og et rigtig godt formål.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gode nyheder til kødelskere - Tefal OptiGrill