Guide til barselsgæster: flergangsmor-edition

Lotte Heise på speed og nye tumlerier

Bean er forbasket sød, skæg, kløgtig, modig og kærlig sådan i det hele taget, men hvor ville jeg ønske, hun havde et stadie og et lydniveau et sted mellem 0 og 100. Det er enten eller med hende. Når hun er vågen, er hun en veritabel Lotte Heise på speed. Komplet med non-stop skærebrænderrøst.

Jeg ved ikke om hun altid har talt så meget (siden hun begyndte at tale, altså!), eller om det er kommet i løbet af de sidste måneder. Forstå mig ret. Jeg elsker at høre hende udfolde og udforske sproget – at tilegne sig det og gå på opdagelse i udtryk og nuancer.

‘Øv, hvor er det simpelthen bare noget værre møgvejr i dag’, røg det for eksempel ud af hende en af disse klamme, grå efterårsmorgener.

Så meget som jeg elsker at opleve hende udvikle sit sprog og sin forståelseshorisont, så kunne jeg også ønske mig en mute-knap af og til. For når hun er træt, så taler hun bare for at tale. Non-stop kommer der lyde ud af hendes mund. Fjollelyde, rimlyde, ord, lyde – hun giver hverken os eller sig selv mulighed for at få en mental pause. Phew.

Selvom jeg ville ønske, jeg kunne skrue ned for skærebrænderens volumen – og helt slukke – af og til, så ville jeg alligevel ikke være alle ordene foruden. De er et spændende kig ind i verden som den ser ud, når man er 3,5 år gammel.

Forleden var jeg med begge pigerne i Tivoli for at se og lege med bObles’ julenyhed: fine Tivolifugle (findes bl.a. HER). Lillesøster sov eksemplarisk hele vejen ud og hjem, mens Bean (bogstaveligt talt!) kastede sig ud i tumleriet og de nye Tivolifugle. På et tidspunkt var der en konflikt i legerummet, og Bean blev ked af det, men trøstet igen af et kram og en anerkendelse af, at det virkelig ikke er rart at blive hevet i håret – og ikke mindst et par klistermærker. Jeg kunne ikke få klistermærket af papiret, og mente, at vi skulle vente med at sætte det på, indtil vi kom hjem, men så fandt Bean en løsning:

Mor. Jeg ved, hvad vi gør. Vi spørger en voksen’

Som sagt, så gjort! Søde Julie fra bObles løste problemet. Og jeg lærte, at jeg nok er mor, men tilsyneladende ikke voksen. Hvilke guldkorn kommer der ud af jeres børns munde og krøllede børnehjerner?

IMG_0680 IMG_0679

^^Photo credit: bObles

Vi havde ikke været i Spisehuset i Tivoli før, men det får altså ganske usponsoreret mine varmeste anbefalinger – der er god plads, legerum og gode alternativer til usund mad. Frem til 1. november kører bObles og Spisehuset en ret laber konkurrence: Ved at tage et billede med Tivolifuglene i Spisehuset og lægge det op på Instagram og/eller bObles’ Facebook (HER)  med hashtagget #tivolitumler kan man nemlig være så heldig at vinde en lækker præmie på: 4 x entre til Tivoli + 4 x turpas, gavekort til Spisehuset på 500 kr, samt et sæt bObles Tivoli Fugle.  Der er en præmie per ’platform’, så altså 2 chancer for at vinde.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

3 kommentarer

  • Lonnie

    Jeg tror det bedste fra min søns krøllede 3,5 årige hjerne, var da han efter at have besøgt min bror og hans kat Henning, kom i børnehave og havde en samtale med et par pædagoger om, hvad forældre hed. Han var meget interesseret i det der med, at mor og far også har navne og han fortalte lystigt om, hvad hans forældre hed. En pædagog fortalte herefter, at hans mor hed Birgitte og hans far Henning. Min søn kigger meget skeptisk på ham, og spurgte “jamen er din far da en kat?”. Medhjælperen fik dog lige opklaret, hvor det kom fra, da jeg hentede min søn, men synes det gav en fantastisk indsigt i, hvordan børns hjerner fungerer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der bliver også sagt de skønneste og skæggeste ting herhjemme i øjeblikket. “Øv, det er altså noget juks!” hører vi tit, når noget ikke makker ret eller går efter planen. Forleden var der også denne lille udveksling i entréen:
    D: Far, du er smuk i dag.
    Sømanden: Tak. Det er du også.
    D: Nej, jeg er cowboy!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Vi ligger i sengen en morgen og Viggo siger: Far, du er min bedste ven.
    Far: det var da dejligt, du er også min bedste ven
    Mor: hvad er jeg så?
    Viggo: du er en pizzaoven
    Tjaaah

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guide til barselsgæster: flergangsmor-edition