Minimodel og strik med et godt formål

3 måneder senere (send mere tid!)

Lillesøster blev lige præcis 3 måneder i går. Det er helt ubegribeligt (hvilket er en af de største klicheer i børnefamilieland, men det er ikke desto mindre sandt). Jeg forstår vitterligt ikke, hvor tiden er blevet af og jeg ved heller ikke helt, hvornår mit lille spædbarn blev til en rund, blød og årvågen baby.

3 måneder går åbenbart hurtigere, når hver dag ikke er en grådfyldt kamp.

Lillesøster er (stadig) et dejligt barn. Det meste af tiden er hun smilende, nysgerrig og glad. Hun stråler, når hun får opmærksomhed fra sin søster som til gengæld også er vild med hende og både sød, blid og forsigtig.

Hun er i fuld gang med at undersøge verden omkring sig og ikke mindst udforske de potentialer, der ligger i at have hænder, der måske/måske ikke kan bruges til at gribe fat i ting og sager. Lillesøster græder ikke særligt meget. Hun er vældigt signalstærk, så hun bruger grundlæggende gråd til at fortælle, at hun er a) sulten b) træt c) skal skiftes eller d) vil have opmærksomhed. Det gør det let at opfylde hendes behov.

Hun pludrer meget med os. Øj, hvor er der mange lyde i hende. Det kan jeg ikke huske, Bean havde så udpræget fokus på i denne alder. Til gengæld havde Bean på nuværende tidspunkt ret godt styr på at hænder kan kontrolleres til at gribe fat i ting.

Lillesøster sover ret godt. Især om natten, hvor hun ofte tager stræk på 4-5-6 timer (og helt op til 7-8 timer en sjælden gang imellem.) Det betyder vanvittigt meget for mit energiniveau og overskud. Hun er markant lettere at få til at sove end Bean nogensinde var og behøver bestemt ikke at være i bevægelse. I øjeblikket (det stopper sikkert nu, hvor jeg har skrevet det ned) kan hun faktisk bare lægges uden at være faldet helt i søvn, og så klarer hun resten selv. !?! SELV, sgu! Holy Moly, det er rart i skuldre og arme og ryg ikke at skulle bounce i timevis.

Lillesøster gider stadig ikke det pjat med sutter, men lader heller ikke til at have behovet. Hun eeeeelsker til gengæld at ligge og hyggesutte hos mig og småsove, og det elsker jeg heldigvis også. Det er godt, der stadig er et par måneder til at vi skal starte med ‘rigtig’ mad, for amningen fungerer upåklageligt, og jeg holder så meget af at sidde med hende i armene og mærke de små hænders dans over min hud og se kroppen blive mæt og afslappet.

 photo 6bba5c66-7744-4c01-9292-3eda01f0af4d_zpsmcw0btic.jpg
^^Når man bliver photobombed af sin søster, der liiiige skal snige et kys mere ind <3

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Minimodel og strik med et godt formål