Lidt mere om at elske hverdagen

I var en hel del, der kunne nikke genkendende til mine tanker om hverdag versus weekend i barselsland. Det er noget af det, jeg elsker allermest ved bloggen. At smide en frustration eller et dilemma ud og så få tilbagemeldinger på, at vi er mange i samme båd. At få erfaringer, virtuelle kram og gode råd retur. Det er et (mor)fællesskab, jeg er vild med, og jeg er så taknemmelig for, at I tager jer tid til at dels læse med og dels kommentere.

En enkelt kommentar skilte sig ud, og den har jeg faktisk haft oppe og vende i tankerne en del gange siden. Kathrine skrev:

Jeg forstår godt lidt hvad du mener

Her er storesøster kun to år og hende tog vi ud af dagpleje i juli… Så her er hun og lillesøster på knap 5 mdr hjemme fuldtid. Jeg elsker det. Men det er også hårdt. Særligt i starten.
Jeg synes heldigvis hurtigt det bliver bedre. Selvom jeg stadig indimellem skal trække vejret dyyyyybt for mit kortisol niveau ikke tager livet af mig

Men her er jo netop det hverdagen. Og det elsker vi. Ofte byder vores weekend på planer, og det ER bare mere omstændigt med to små børn.

Og jeres lillesøster er jo stadig ret ny, jeg er sikker på du nok snart skal komme til at nyde weekenderne ligeså meget igen <3 det kommer nok når Bean måske lige overstået denne fase…

Jeg har seriøst overvejet om det var noget for os og en mulig løsning, der bl.a. kunne give råd til at forlænge barslen med nogle måneder med de penge vi sparer på børnehave. Det kunne være fristende. Jeg er dog nået frem til, at det ikke er vores løsning. Slet ikke nu, mens lillesøster er så lille og endnu ikke har nogen rytme eller rutine. Måske det bliver lettere, når hun bliver større? Men det er ikke de eneste årsager til, at det ikke er den rigtige løsning for os på nuværende tidspunkt.

Dels er Bean rigtig glad for sin børnehave og jeg ved ikke om jeg har overskud lige nu til at give hende mulighed for at komme ud og lege og socialisere med jævnaldrende i løbet af ugen – og hun har korte dage i børnehaven generelt og særligt nu. I øjeblikket er det 9-14 som regel. 15 hvis det bliver sent. Der er også mulighed for at holde en fridag af og til, når behovet eller lysten opstår.

Dels har jeg brug for roen og freden til at fordybe mig i lillesøster. Det, synes jeg, er en gave. Jeg elsker, når min lille pige vågner efter en god lur og er frisk og glad og med på at pludre, grine, smile og tumle. Jeg elsker, jeg kan gøre det uden forstyrrelser og helt i hendes tempo og på hendes præmisser. Det ville jeg ikke kunne på samme måde, hvis jeg også skulle tage hensyn til Bean, og for mig føles det rigtigt at bruge 1:1 tid med lillesøster hvor ingen bliver utålmodige, når vi kigger hinanden i øjnene og taler babysprog i 10 intense minutter og derefter bruger 20 minutter på at nusse og amme helt uden forstyrrelser.

HVIS man har begge eller flere børn hjemme, så finder man naturligvis en rytme og en måde at gøre tingene på, der giver mening for alle. Der er noget dejligt og forjættende ved tanken, og jeg skal ikke kunne afvise, at jeg ændrer synspunkt om 3-4 måneder.

… hvor er det i øvrigt skønt at man kan indrette sig på forskellige måder og vælge lige netop den løsning, der giver allerbedst mening for en selv. Så tak til Kathrine for at give sit input og få mig til at overveje mine muligheder. Det er ret sundt at tænke over sine livsvalg af og til, så man bliver ved med at vælge det, der er rigtigt frem for at køre på autopilot.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram