9-11. Taler du med dine børn om verden?

11. september. Det er 14 år siden i dag, at to tårne styrtede i grus og ændrede alt for meget. Jeg var til kor og sang i smuk harmoni med andre pigestemmer, mens verden omkring os med to fly var forandret for altid. Hvad lavede du?

Der er masser af gode nyheder i verden. Hele verden. Der er aldrig i historien så mange piger og kvinder, der får en uddannelse, for eksempel. En masse forfærdelige sygdomme er også på retræte.

Men det er svært at holde fokus på det gode og glade i disse tider, hvor verdens øjne hviler på Syrien og den humanitære katastrofe, der udspiller sig dér. I tider, hvor regeringen og dens støttepartier fremstår som decideret inhumane, ignorante og ikke mindst hele ude af trit med en virkelighed, der betyder at 200.000 flygtninge (FLYGTNINGE. Ikke indvandrere) har brug for husly i Europa. 200.000 ud af 12 millioner, der er på flugt i Syrien. De burde som en selvfølgelighed og med åbne arme og hjerter bydes velkommen – gives ly, varme og tryghed. Ikke tvinges ud i desperat flugt, der betyder at mødre, fædre, døtre og sønner mister sig selv og hinanden i kølebiler eller på åbent hav. Mit hjerte bløder og mine tårer flyder med hver billede og hver historie om endnu en tragedie.

Fortæller du dine børn om hvad der sker derude? Må de se billeder og høre historier? Bean så et billede af et flygtningebarn i Politiken forleden. En lille dreng, der hang over en voksens skuldre med tårer ned ad kinderne. Hun blev meget berørt og spurgte til, hvorfor drengen var så ked af det. Jeg fortalte hende, at ude i verden er der nogle gange dumme voksne, der slås og ødelægger andres hjem. Så derfor var drengen nødt til at rejse væk og finde et andet hjem. At det var derfor vi havde samlet tøj, sko og legetøj sammen og sendt afsted til dem.

Hun er naturligvis for lille til at få andet end det at vide. Og jeg priser mig heldig for at det ikke er os, der skal gennemleve rædslerne. Os, der er flygtet og er flygtninge. Jeg ved, at jeg ville gøre ALT i verden for at få min familie i sikkerhed, hvis det var os, det handlede om. Alle de venlige, hjertevarme gerninger, som privatpersoner sætter i søen overalt i Europa i disse tider giver mig håb om, at mit Europa ikke er så koldt og kynisk, som visse politikere får det til at se ud. At når mennesker ser andre mennesker i nød, så hjælper vi.

Nogle overvejer hvorfor vi overhovedet sætter børn ind i denne verden, når den kan være så ond. Men verden er ikke kun ond. Der er så megen godhed og kærlighed også – og vi har chancen for at give vores børn et moralsk kodeks, der er så anderledes end den ulækre racisme, nogle voksne lægger for dagen. At opdrage en generation til at tænke i fællesskaber i en globaliseret verden. At opdrage en generation til medmenneskelighed, empati og kærlighed. Dét, synes jeg, er en god grund til at blive ved med at skabe kærlighedsbørn.

 

(Billede fra politiken.dk)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram