Tigerspring og hjemmestrik

I dag er det præcis 5 uger siden, vi var i provinsen og skulle skynde os hjem til Østerbro for at føde lillesøster. Derfor var jeg til lægen i går til den obligatoriske 5-ugers undersøgelse med en pige, der har spist sig et godt kilo tungere og er vokset 5 centimeter. En pige, der på samme tid har skabt en uerstattelig plads til sig selv i alle vores hjerter – ikke mindst sin søsters. Forleden, på vejen i børnehave, fortalte Bean helt spontant Jonas, at hun elskede sin lillesøster. Og selvom der absolut er konflikter og drama indbygget i vores ændrede familiekonstellation, så har Bean fra dag 1 accepteret sin søster uden spørgsmål. Dét er stort.

Lillesøster er – med ganske få undtagelser – stadig noget roligere og lettere at have med at gøre end Bean var. Med ganske få undtagelser mener jeg eksempelvis, at hun også har svært ved at overgive sig til søvnen i løbet af dagen. Til gengæld sover hun almindeligvis både længere og bedre end Bean nogensinde gjorde som baby, og pauser på 2-3 timer er virkelig guld værd for barslende mødre. Det giver tid til at genopbygge overskuddet på en måde, som Bean aldrig gav mig mulighed for.

5 uger er – som en del af jer vil vide – tiden for det første af mange tigerspring. Altså et af de mentale udviklingsspring, som alle babyer gennemgår. Med Bean var ‘Vidunderlige Uger’ en sand redning for os. Hun var ikke let generelt, men hold. nu. op! hvor var hun en udfordring af titanisk omfang, når hun var igang med at tilegne sig nye færdigheder eller ny viden om verden. Derfor gav det os en god portion ro i sindet at vide, at hun a) ikke var den eneste baby i verden der gav sine forældre udfordringer og b) at det var en fase af en afgrænset varighed.

Lillesøsters første tigerspring er ikke gået ubemærket hen. I går var en rigtig hård dag. Ikke mindst fordi Jonas havde en lang arbejdsdag, så jeg var alene om at aflevere Bean (med en vågen og absolut ikke tilfreds lillesøster på slæb), bruge hele formiddagen på at få hende til at falde til ro og i søvn, hente Bean (heldigvis med en sovende lillesøster) og forsøge at lave mad med en 3-årig i ulvetime-humør og en vågen og absolut ikke tilfreds lillesøster i viklen. Aftenen og ikke mindst putteseancen udviklede sig til et veritabelt højspændt drama af Hollywood-kaliber, så da begge piger ENDELIG havde overgivet sig til søvnen og alle tårer var tørre, så var jeg blæst i hovedet og havde ikke overskud til andet end at spise min romkugle og lægge mig til at sove.

I dag lader lillesøster til at have fundet sin indre ro igen – og hvis ikke, så har vi fået lov at låne en slyngevugge af venner, som kan afhentes i aften.

… der er en kæmpe forskel for mit overskud på dage, hvor lillesøster har ro og sover og dage, hvor det hele går op i gråd, uro og manglende søvn. Den første slags dage giver overskud, lyst og tid til at blogge, bage boller, fotografere og vaske tøj. Den sidste giver glimtvis lyst til at booke en enkelt billet på første klasse til Maldiverne. Når det er sagt, så kan alt tilgives efter en relativt rolig nat (vi taler ikke om den lange time mellem 24-01.30, hvor lillesøster bare skreg uanset hvad pokker jeg gjorde), en laaaang morgensøvn og et barn, der er så hjertesmeltende kært som lillesøster.

^^Det er hårdt arbejde at agere fotomodel, men jeg var lige nødt til at fange en tilfreds og rolig lillesøster iført det første stykke strikkede babytøj, jeg har lavet. Tænk at hun allerede kan passe det lille playsuit. (Opskriften findes HER)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram