Cykelmyg og sommerknæ

Bean har endelig, langt om længe, knækket koden til at cykle på løbecyklen. Den blev købt for næsten 2 år siden, og selvom hun bestemt ikke er bagud på det motoriske område, så har hun af en eller anden grund konsekvent nægtet at cykle. Hun har decideret modsat sig alle vores forsøg på at øve løbecykleriet og vi ved efterhånden bedre end at forsøge at tvinge noget igennem, som Bean ikke vil. (Opdragelses-issues undtaget)

Men nu. Nu (løbe)cykler hun for fuld hammer. Så meget, at cykelhjelmen skal på, fordi tempoet er til det. I fredags cyklede hun hele vejen hjem fra børnehave – godt en kilometer. Det er store sager herhjemme. Og apropos tempo, så er jeg egentlig ret vild med de her ‘sommerknæ’, der kommer af små styrt på legepladser, fordi legen er vild og sjov. Det er om noget synet af en levet og leget barndom – en barndom, hvor man får lov at lege præcis så vildt som man vil og kan og hvor man får skrammer undervejs. Og hvor sommerknæ udløser kys, kram, et plaster og at blive sendt ud for at lege videre.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram