Tigerspring og hjemmestrik

Barselsgaver med historie og fin indretning til børneværelset

Jeg er taknemmelig for alle de fine barselsgaver, vi har modtaget fra familie, venner, kollegaer og samarbejdspartnere. Jeg skriver ned og gemmer lister, så vi jeg snart kan skrive en ordentlig tak til alle.

En del af barselsgaverne kommer lillesøster til at blive iført over de næste måneder. En del kan vi lege med og læse i de kommende år. Nogle er til mig, hvilket er skønt! Og så er der nogle, som har potentiale til at følge mine piger resten af deres liv. Måske kan de endda gå i arv til deres egne, kommende børn og børnebørn.

Da Bean blev født, fik hun Kaj Bojesens smukke blå fugl fra Jonas’ tante – og nu har lillesøster modtaget en lyserød pendant. Jeg synes, det er så dejligt at de to barselsgaver mimer hinanden og jeg elsker Bojesens smukke design, der er både æstetisk og tiltalende for voksenøjne og tilpas legende og barnligt til de små.

Jeg elsker generelt design og indretning til børneværelser, der er langtidsholdbart og som alle kan holde ud at se på. Så er det bare en ekstra bonus, hvis det også er praktisk som for eksempel de fine, fine bogstøtter, vi har fået. Vi er en bog- og læseglad familie og Bean (og lillesøster) har allerede en pæn bogsamling, så de er lige noget for os. Bogstøtterne er dansk design og findes med alle alfabetets bogstaver – eller med en sky eller et ‘&’, hvis man er til et mere grafisk look. De findes også i mange farver – jeg har valgt en klassisk, enkel hvid, som ikke kommer til at konkurrere med farvestrålende bogrygge om opmærksomheden.
 photo DSC_0013_zps0synemzp.jpg
 photo DSC_0015_zpslwsvghpb.jpg
 photo DSC_0014_zpsdc1nsfav.jpg
Og ja. Så fik jeg afsløret pigernes forbogstaver, men navnene holder jeg altså stadig for mig selv. Til gengæld er jeg helt blank på et blog-navn til lillesøster, så meld gerne ind, hvis I har gode forslag.

Bogstøtterne kan købes HER og er en gave fra Marlina Design og Legebutikken men indhold og billeder er mine egne. Som altid.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

5 kommentarer

  • Elisabeth

    Hej Stine.
    Jeg kan godt forstå, du er glad for gaverne I har fået.
    Jeg har måske et forslag til et blognavn til jeres datter. Jeg kan se, at bogstavet er E. Min datter starter også med E og hun hedder Ella. Vi kalder hende af og til for Els. Der er så mange fine pigenavne, der starter med El (Ellen, Elsa, Elvira, Elinor, Elly… Fortsæt selv listen) Måske det også kunne passe på jeres datter. Jeg synes selv, at Els er sejt og ikke alt for pusse-nuttet.
    Som sagt bare et forslag 🙂
    God aften.
    Mange hilsner Elisabeth

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Hvad med “Boo” til lillesøster? Ligesom i Monsters Inc 🙂 Og “Bean og Boo” lyder også godt sammen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Haha en sød idé 🙂 Den overvejer jeg lige. Det skal jo nemlig helst matche Bean

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nøj hvor er de flotte 🙂 Ville ønske man var barn igen, med alle de fede indretningsobjekter de efterhånden har fået 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ja, er de ikke skønne. Heldigvis synes jeg sagtens at både fugle og bogstøtter kan bo i et voksen-hjem også 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tigerspring og hjemmestrik