Hjemmefødsel

Miniferie i Nordjylland

Sidste weekend var Jonas, Bean og jeg inviteret nordpå sammen med en masse andre dejlige familier her fra blogland for at besøge Fårup Sommerland. Torsdag aften (og fredag morgen med en mildest talt træls 3-årig) overvejede jeg flere gange om de mange, mange kilometers rejse var det ‘værd’ for den trætte, tunge, gravide krop – men hvor ER jeg glad for at jeg ikke kastede håndklædet i ringen. For vi havde den dejligste weekend og Bean viste sig endnu en gang som en supercool rejsepartner.

Fårup fortjener sit eget indlæg (og selvom de betalte vores indkvartering og entré til parken, så var der intet krav vedhæftet om omtale, så det er en oprigtig anbefaling herfra), så dette kommer til at handle om resten af turen.

Vi valgte at tage en ‘pause’ undervejs og hoppede på Mols Linjen fra Odden til Aarhus. Det var rart for alle at få strukket og hvilet benene, få leget lidt i fri dressur og få en bil-pause generelt. Også selvom turen fra København havde været hyggelig. Det viste sig ovenikøbet, at vi havde ramt samme afgang som Trine, Jelena, Signe og Signe, så der var masser af godt selskab – også for Bean, der bondede en del i løbet af weekenden med Signes jævnaldrende Blomme. (De er faktisk født med bare 3 dages forskydelse og har også gået til babymotorik sammen på APA)

Bean sov hele vejen fra Aarhus til Blokhus, jeg fik strikket og Jonas fandt vej i ro og orden. Vi blev indkvarteret i et hyggeligt, oldschool sommerhus midt i klitterne og med gåafstand (også for 3-årige) til downtown Blokhus. Brændeovnen gav en dejlig lun stue på en blæsende fredag aften, og for os samsovende typer var det faktisk skønt, at der ikke var opstillet en eller anden type weekendseng til Bean, men det kunne vist fås hos udlejningsfirmaet.

Sidst på eftermiddagen udforskede vi byens kulinariske tilbud og startede med en frozen yoghurt – vi faldt tilsyneladende over Blokhus’ svar på Joe & the Juice hvad angår klientel og musikniveau! Byens pisemuligheder var undersøgt på forhånd og vi endte på byens fiskerestaurant til et virkeligt lækkert måltid. Beans kæmpe portion med rejer og brød var ikke på menuen, men blev fluks anrettet til stor, stor lykke for barnet, der tømte skålen på nul komma fem. Det er god service.

Hele lørdagen (bogstaveligt talt!) blev tilbragt i Fårup, men søndag nåede vi både forbi Blokhus strand og blev blæst grundigt igennem og der blev endda tid til et lynvisit på Aros. Bean og jeg nåede på 45 minutter BÅDE at gå et par runder i Olafurs vidunderlige regnbue, se den store dreng i kælderen og den fine særudstilling Out of the Darkness. Bean var meget fortørnet over, at vi ikke kunne blive længere tid og se mere, men vi havde en færge at nå og et hjem og arbejde at forholde os til.

Det er en lang tur fra København til Nordjylland – men det var så dejligt at trække stikket til alt, det hedder hverdag og bare nyde tid og nærvær sammen. Havde vi haft mulighed og tid havde vi absolut brugt en dag eller to mere på at nyde områdets seværdigheder.

 photo DSC_0340_zpscsgxgjdh.jpg
 photo DSC_0347_zpsz305dniv.jpg
 photo DSC_0348_zpsv2rvyenm.jpg
 photo DSC_0358_zpsemf5vkkt.jpg
 photo DSC_0452_zpsje2bwiwg.jpg
 photo DSC_0458_zpsurqkqvpg.jpg
 photo DSC_0462_zpsge1ksdv4.jpg
 photo DSC_0463_zpswe6r3ad9.jpg

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

2 kommentarer

  • Fårup og Blokhus er nu også noget af det skønneste vi har heroppe i sommerdagene – du må kigge Aalborg Zoo næste gang, det er min favoritspot 😀

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det må være næste projekt, når vi er på de kanter 🙂 Det var så hyggeligt deroppe

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmefødsel