Ikke et ord om valget

Jeg har ikke lyst til at skrive om det her valg og dets resultat. Dels er der mange mennesker, der har en skarpere politisk pen end jeg. Dels bliver det mere end vanskeligt for mig at være så rummelig som de af mine venner og bekendte, der inviterer på #dialogkaffe for at forstå, hvor al frygten og fremmedhadet kommer fra.

I stedet vælger jeg glæde mig over, at det er fredag. At jeg har 5 arbejdsdage tilbage inden jeg officielt kan gå på ferie-slash-barsel. At min søde, dygtige kollega og hendes lille familie har fået den drømmelejlighed, de har budt på. At Jonas kom hjem med østers, rejer og jomfruhummerhaler til en drøm af et fredagsmåltid. Og gik en lang aftentur med Bean efter middagen, fordi hende og jeg trængte til en pause fra hinanden efter at hun havde trykket på samtlige af mine røde knapper hele eftermiddagen og jeg var for træt, for sur og for højgravid til at lade det fare. At vi på søndag skal fejre en lille pige og hendes liv og navn med nogle dejlige mennesker. At det lykkedes solen at skinne igennem her til aften trods voldsomme byger det meste af dagen.

At barnet i mit liv ufortrødent sparker og skubber videre og er tryg og tilpas i sin hule. At Bean stadig insisterer på at falde i søvn med sin lille krop helt tæt ind til min store, runde en af slagsen. At glæden, lykken og kærligheden stadig eksisterer.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram