Det er acceptabelt at stå op før kl. 6, når…

… du skal afsted på en fantastisk flyrejse mod spændende oplevelser (eller i det hele taget skal nå et fly)

… du har en baby, der er yngre end et år. Derefter er det fair nok at vågne/blive vækket før seks, men vi indførte en regel om, at vi ikke står ud ad sengen før det officielt er ‘morgen’. Den håndhæves stadig de morgener, hvor Bean vågner (for) tidligt, og det accepterer hun.

… du har et sygt barn (i sådanne tilfælde tilsidesættes alle regler. #fact)

… du er højgravid og vågner af lige dele tissetrang og tankemylder. Og har et hyggeligt strikketøj, lun morgenkåbe og en blød stol i stuen til at starte dagen med.

… din tre-årige gik kold på vejen hjem i bilen fra fødselsdag 16.30 og sov derfra og resten af natten. Hvilket var tilfældet for os i går og her til morgen, hvor Bean og jeg stod op kvart i seks. Begge friske, for jeg gik i seng før klokken ni i går aftes i forventningen om at skulle op før fem. Bean gik direkte i krig med legekøkkenet og fremtryllede gulerodskager og sushi-smoothie (mmm…) og talte i øvrigt non-stop fra vi stod op til hun blev afleveret i børnehaven.

Så selvom vi var tidligt oppe, har jeg det sådan her i dag:

God dag derude – den første denne sommer.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram