En lille, stor fødselar og en nostalgisk mor

I dag, for præcis 3 år siden, skinnede solen fra en helt og aldeles skyfri himmel. Det skulle vise sig at blive årets første, varme dag – men det nåede vi aldrig helt at opleve gennem andet en ruderne på i en lukket barselsboble mens vi lærte et helt nyt, spædt liv at kende.

Jeg har været Beans mor i 3 år i dag. Tre overvældende, fantastiske, benhårde år, der mere end noget andet, jeg har kendt har lært mig om mine grænser, hvor meget jeg egentlig formår – og hvor langt jeg er villig til at gå. Jeg er blevet et stærkere, mere skarpt defineret individ. Jeg er blevet langt bedre til at stå ved min mening – men også blødere og meget, meget mere sårbar end nogensinde før.

Jonas og jeg er vokset sammen og blevet styrket som par. Vi overlevede 4 måneders kolikbarn uden en eneste gang at råbe ad hinanden. Det har gjort os i stand til at klare det meste. Sammen. Faktisk har vi aldrig nogensinde i de 6 år, vi har kendt hinanden, sådan for alvor skændtes, men det er en helt anden snak.

Bean har fra sin allerførste dag og alle dage siden da vist sig som et lille menneske med sin helt egen, uomtvisteligt stærke vilje. Hun var aldrig, hvad man kalder en ‘let’ baby. En af dem, der bare falder i søvn og sover i timevis. Som var tilfreds med at underholde sig selv af og til. Hun havde det allerbedst koblet til mit bryst eller tæt mod min krop og at få hende til at sove var en kamp i dagevis, månedsvis – årevis, faktisk. I dag har hun stadig et stort tryghedsbehov, og det er blandt andet derfor, samsovning fungerer så godt for os. Bean har med tiden vist sig at være et fantastisk lille menneske med en åben, nysgerrig og modig tilgang til sin verden og sine medmennesker. Jeg glæder mig sådan til at se hende vokse, modnes og udvide sine horisonter – det er et privilegium at følge med på sidelinjen. Også selvom selvstændighedsalder og ulvetimer af og til trækker tænder ud.

^^Vi har haft en dejlig, dejlig dag med den lille fødselar. Og jeg har sluppet tøjlerne en smule i forhold til at skulle være supermor og klare alting selv – kagen var i dagens anledning hjembragt fra Whoopie på Fælledvej. Så går jeg all in på hjemmebag næste weekend, når den står på mere fødselsdagsfejring.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram