Drømmetydning for dummies

Normalt husker jeg sjældent, hvad jeg drømmer. Nogle drømmer hænger imidlertid ved i bevidstheden helt indtil morgenstunden, og i nat havde jeg en af dem. Endda en drøm, hvis fortolkning og betydning på ingen måde fortaber sig i tågerne.

Drømmetydning for dummies, du. Det kan jeg lide.

Jeg drømte, at jeg løb et maraton. Et helt fremmed sted med en helt fremmed mand ved min side. Et maraton, hvor jeg (i modsætning til de gange, jeg har løbet det i virkeligheden) på intet tidspunkt ramte muren, men i stedet kørte de godt 42 km igennem på en veritabel omgang runner’s high. 

Man skal ikke være meget skarpsindig for at regne ud, at det nok handler om noget med graviditet og fødsel. Ikke mindst fordi jeg var på et lille barselsvisit hos Signe og hendes dejlige piger i går og vi lige kort nåede at berøre emnet fødsel.

Min første fødsel var en fantastisk oplevelse. Ikke dramatisk, ikke et smertehelvede, ikke 72 timer med småveer før det hele for alvor gik i gang. I stedet et helt almindeligt, normalt (eller, måske lidt hurtigere end gennemsnitligt for en førstegangsfødende) forløb, hvor min krop og Bean arbejdede i perfekt tosomhed og jeg kunne bruge de vejrtræknings-, ve- og hvileteknikker, jeg havde lært på APA i månederne forinden. Bevares, veer kan mærkes. Det er der næppe nogen, der er i tvivl om. Men mine veer og min oplevelse generelt var, at de aldrig var overvældende eller skræmmende. Der er forskel på at noget er smertefuldt og at noget gør ondt eller er hårdt, synes jeg. Min far mener, at netop fordi jeg har gennemført et par maraton og er kommet igennem diverse ‘mure’ og kilometervis med syre i benene og alligevel krydset målstregen i en slutspurt, har jeg nogle erfaringer med ekstreme, fysiske oplevelser. Jeg VED, jeg kan. Simpelthen. Det er der givetvis noget sandhed i.

Min underbevidsthed har arbejdet videre med fødselstanken, der blev startet i går og det var ret skønt at vågne til en mental high five – det skal nok blive rigtig godt, det dér fødsel, igen her anden gang. Også selvom vores plan er at gøre det på en anden måde, et andet sted. Mere om det ved en anden og senere lejlighed.

… eller også handlede drømmen helt banalt om, mine cykelture fra Herodes til Pilatus i går 😉 Fra Nørrebro til Vestamager, fra Vestamager til Islands Brygge – og fra Bryggen hjem til Østerbro med ankomst lidt i syv i går aftes. BUM. Gæt hvem der landede på sofaen, da Bean var blevet puttet, og blev på den resten af aftenen?

(Du kan i øvrigt læse min første fødselsberetning HER, hvis du har lyst. Det er helt, helt frivilligt!)

^^Maraton-typen… med ca. en km til mål og rimeligt god attitude

 

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram