Matchy-matchy mor og datter – og status på den brækkede arm

Det ER sjældent, at Bean og jeg decideret matcher. Alt andet lige fordi børnetøj og kvindetøj i sagens natur er og skal være forskelligt. Lige fra tilskæring til funktionalitet. Jeg er heller ikke typen, der kan skrue mig i en str. 14 som flere af mine med-bloggere. Muligvis kan nederdelen godt komme op om bagdelen, men så kommer den til – med et udtryk lånt fra min mor og hendes festabe-dage i 70’erne – at blive hulkort. Det er ikke et look, jeg gør det i.

Fodtøj er lidt en anden sag, og vi er for eksempel begge vældigt glade for Angulus’ Chelsea-boots i forskellige varianter. Da jeg spottede de her guldsko forleden hos Zara og fandt ud af, at de gik op i en str. 39, kunne jeg simpelthen ikke dy mig. Beans (str. 26!) passer perfekt på de lange, smalle fødder – og selvom jeg måske nok kunne have brugt et halvt nummer mere, så går det bestemt an. Jeg glæder mig til at sneen forsvinder, så vi kan flashe guldfødderne sammen i 2100.

Måske efter vi har fået gipsen af sidst på ugen? De tre uger med ‘den tykke arm’, som Bean kalder den, lakker mod enden og heldigvis for det. Ikke så meget på grund af gipsen i sig selv. Den har vist sig at være (stort set) ingen hindring. Som i overhovedet ingen hindring. Bortset fra selv at få bluser af og på, så kan hun det hele med armen i gips. Hun leger mindst lige så vildt, tager selv underbukser, strømpebukser og bukser eller nederdele på og så videre. Hun bruger den ikke, når hun spiser eller til at lægge perleplader med, men hånden kan sagtens holde ved sørøvere, bamser eller træ-ispinde når der skal leges.

Hun har ikke og har ikke haft nogen gener eller smerter, så vidt vi har kunnet observere. Til gengæld er hun blevet virkeligt dygtig til at spille medlidenhedskortet, når voksne har spurgt til armen. Et lille, sørgeligt ansigt og en trist stemme kan fortælle med stor alvor, at armen skam er BRÆKKET. Jojo, der er drama i hende Bean.

Vand er besværligt. Det er bøvlet at skulle bade med en pose om armen og svært helt at undgå, den bliver bare lidt fugtig. Også selvom Bean er ret god til at forstå, den ikke må komme i vandet. Så hun har ikke badet meget de sidste par uger. Efter de første par nætter, hvor den var hård og dum og i vejen har hun i den grad vænnet sig til at den ‘bare’ er der. Det er bemærkelsesværdigt hvor omstillingsparate børn kan være.

Alt i alt er Bean glad og tilfreds. Med eller uden armen i gips. Men JEG glæder mig personligt til at gipsen kommer af, for den og/eller armen lugter ret harsk efterhånden. Selvom vi vasker og tørrer fingrene af så godt som muligt, så kan det ikke undgås at der kryber skidt og snavs ind i løbet af tre uger. Af og til er jeg vågnet ved den ramme lugt af gipsarmen, når jeg har vendt mig om i søvne. Adr. Jeg ordinerer er l a n g t bad efter fjernelsen.

Er de ikke cool? Til 199 DKK stykket lever jeg med at mangle 3 mm i mine. Kjolen, Bean svinger med, er også fra Zara og noget så yndig i en helt sart rosa. Omend lidt kort i str. 3-4 år til vores lange barn. Omvendt ville størrelsen større være for bred… #firstworldproblems Find den HER

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram