Noget om samsovning (den uendelige søvnsaga del 759)

Julestue på Østfronten

Jeg er træt med glad. Sådan helt gennemglad. Fordi der i mit liv er så mange dejlige mennesker, der har lyst til at bruge deres tid i årets travleste måned på at komme forbi os her på Østfronten.

Konceptet er åbent hus, og der er altid en stol og en kop mere. År for år er der nye bekendtskaber, der kommer til, og Jonas og jeg talte om, hvor dejligt det er at alle altid synes at blende fint ind i det alligevel ret forskellige mix, vi har af mine og dine og vores venner. Med børn. Flere og flere. Der er knald på med en flok børn i alderen 1-5, men der var ingen gråd og ganske få konflikter (det ER også træls at man skal dele legetøj).

Bean var så spændt på at vi skulle holde julefest og have gæster (‘MINE gæster, mor’), at hun ikke kunne sove til middag. Som den lille selskabspapegøje, hun er, så var der højt humør hele dagen, og det er skønt at se børnene lege sammen og ved siden af hinanden. Det var en glad, men meget træt lille pige, jeg puttede. Det var også en træt mand, der gik i seng for en time siden, men det havde ny en anden årsag end at han var for spændt på at møde gæsterne… (I øvrigt havde jeg også en pige, der vågnede i morges med en helt tør ble, fordi hun kl. 5.30 med en træt lille stemme hviskede ‘jeg skal tisse, moar’.)

Hvert år kommer lidt nye godter til julebordet og andre skiftes ud – men der er nogle ting, der er faste. I år fik jeg føjet en eller to nye musthaves til listen – bl.a. Anne au Chocolats lækre chokoladetrøfler med pebermynte.

 photo DSC_0123_zpsa0ba1dfa.jpg
 photo DSC_0125_zps510de162.jpg
 photo DSC_0129_zpsaabf760f.jpg
 photo DSC_0131_zps79437e17.jpg
 photo DSC_0127_zpsbe50e090.jpg
 photo DSC_0128_zpsa8762113.jpg
 photo DSC_0132_zps1e4932c9.jpg
 photo DSC_0134_zpsfbe115e3.jpg
Lidt af bordets lækkerier – og tre søde piger; trip, trap, træsko på 4, 3 og 2 år og 8 måneder, der er så gode til at lege sammen. De forsvandt hånd i hånd ind på Beans værelse og så hørte vi bare latter og fjol. Bean har sidste års julekjole fra Wolf & Rita på og en ny, smuk krave fra Pierrot la Lune.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

6 kommentarer

  • Ida

    Det lyder som den hyggeligste tradition! Og sikke et arbejde, du har lagt i det. Sikke nogle heldige gæster 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jeg synes altid, det er mig, der er heldig. Det er en af de bedste ting i min december, og jeg elsker at det er blevet en fast tradition efterhånden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Hvor ser det både hyggeligt og lækkert ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Sikke et fantastisk koncept, som jeg godt kan forstå, at der er opbakning til i vennekredsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er så hyggeligt. Jeg elsker forberedelserne (også selvom man bliver træt i ryggen efter en hel dag i køkkenet), og jeg bliver så glad for at der altid er så stor opbakning.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om samsovning (den uendelige søvnsaga del 759)