Danefæ julekalender - vind 'Orkan Suit'

En rislen langs rygradden af lykke (og en vikingevinder)

Jeg havde ikke set det komme på forhånd. Den her dag. Som viste sig at være fuld af lykke. Jovist, det startede smukt med et sæt barnehænder, der nev og glemte mig på armen, mens en lille blød stemme hviskede, “jeg giver dig mussase, mor. Du har sovet RIG-tig dejligt” (red: massage)

Men så fortsatte den som en helt almindelig onsdag med arbejde. Jonas havde en lang dag med møder og ville først være hjemme post-puttetid, og da de sidste par dage mildest talt budt på et tigerspring for tumlinge i fuldt flor, havde jeg ikke de store forhåbninger for en konfliktfri eller bare mellemgod eftermiddag og aften som græsenke.

Sådan kan man blive glædeligt overrasket. Jeg kan ikke huske, hvornår Bean og jeg sidst har haft så hyggelig en dag sammen. Altså; jo, når vi har hele dagen til rådighed og ikke skal nå noget. Men sådan en almindelig onsdag med arbejde, vasketøj, indkøb på vejen hjem og institution? Måske Bean fornemmede, at jeg var lidt flad og derfor nede i gear. Måske hun selv bare trængte til ro og afslappet tempo. Under alle omstændigheder var det fantastisk og jeg er så lykkelig lige nu, at det bogstaveligt talt risler ned ad ryggen af glæde og taknemmelighed. Tænk engang, at jeg er så heldig at have en lille pige som Bean.

Vi har leget med dukker (de skal skiftes helt vanvittigt ofte, de små væsner), spist sen eftermiddagsmad (vi havde begge en yoghurt-craving omkring kl. 16.15), krammet lidt i sofaen og så fejede Bean gulvet i køkkenet med sin kost, mens jeg fik vasket op fra morgenmaden (som vi ikke gad at tage i morges, hvor vi nussede rundt i morgenkåber til kl. 8 alle tre) og lavet (nem) aftensmad. For første gang i flere uger gad hun rigtig spise og sidde ved bordet og vi snakkede og fjollede og var mad-modige med grønkål og bolchebeder og spiste masser af granatæblekerner. Vi bar sammen af bordet og mens jeg vaskede op, lavede Bean ‘ha-var-go-ar’ til dukkerne i en gryde med lidt rå havregryn i. Der var ingen ballade, ingen konflikter, ingen problemer. Heller ikke med at få tøj af og nattøj på – at børste tænder eller at skulle puttes. Faktisk kan jeg ikke huske hvornår et aftenritual nogensinde er gået så smertefrit, siden hun var så lille, at hun faldt i søvn efter amning. Ikke engang dengang var det en sikker løsning. Jeg skulle stort set ikke holde hånd, og hun sov på 25 minutter. Herunder omkring 15 jeg brugte på at lede efter lille Bamse inden jeg gav op, Bean kaldte stille fra sin seng og jeg fandt reserve-lille Bamse.

Jeg er ligeglad med, om i dag var en enlig svale. Jeg er tanket op på kærlighed fra og ikke mindst til mit barn langt ind i 2015.

Og sender hermed lidt virtuel-kærlighed ud til alle jer bag skærmen. Til alle jer, der læser med fast og til alle jer, der var forbi og dagen igennem har fået mig til at smile med jeres søde, sjove og skøre vikingehilsner. Jeg har samlet lodderne og trukket en vinder. (Og tosseglade mor her glemte selvfølgelig at fotodokumentere før jeg havde smidt hele skålens indhold ned i skraldespanden. Små sedler sovset ind i granatæble og diverse køkkenaffald er ikke fotogene, så I må tro mig på mit vikinge-æresord)

Tillykke til Kathrine – jeg håber, Topper bliver glad og ikke går vikingebersærk over sin nye dragt. Du får en mail fra Danefæ.

grateful

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danefæ julekalender - vind 'Orkan Suit'