Kunst og rolleleg - et tip til en god udflugt

VIND: juleteater for børn

VINDEREN ER FUNDET. TILLYKKE TIL MARIA. Jeg håber, I får en skøn tur – og tak til jer, der legede med.

Der er noget magisk over julen, som jeg elsker. Og jeg ser hvert år frem til at finde alle traditionerne frem igen – både dem, der har varet hele mit liv og dem, der er af noget nyere oprindelse. For eksempel julebag og konfekt, den årlige julestue her i huset, Messias og kuldegys af musikalsk skønhed (og ja, jeg er typen, der medbringer mit eget antikvariske partitur til koncerten) og for mit vedkommende også et par optrædender som Luciapige på hhv. plejehjem, Reden og for Hjemløses Jul.

Jeg glæder mig til Bean bliver et par år ældre, og vi kan gøre en Messias-koncert og en Nøddeknækker-forestilling til en fast del af familie-julen. Men det er en lovlig stor mundfuld for en 2,5 årig med tre timers klassisk koncert. Og Nøddeknækkeren er jo faktisk en ret uhyggelig omgang med musekongen. Så vi venter lidt endnu.

Heldigvis er der andre skønne juleforestillinger i børnehøjde at vælge, og jeg har fået lov at udlodde to billetter (1 voksen og 1 barn) til årets juleforestilling af Filiorum – ‘Englene fra Gentofte’:

Et juleeventyr ud over det sædvanlige begynder, da to børn drager af sted for at finde hjælp til deres fødende mor. Da sneen begynder at falde, farer de vild, og det bringer dem på en mytisk og magisk færd, hvor det mystiske blander sig med virkeligheden og fører dem ad snørklede og til tider lidt uhyggelige veje.  For siden gammel tid er det lige præcis i perioden mellem solhverv og Hellig Trekonger, at det overnaturlige sniger sig ind i menneskenes verden og manifesterer sig.

Meridiano Teatret har skabt en poetisk og tankevækkende forestilling for de 4-10-årige og deres voksne, hvor historien griber publikum om hjertet og hvor en overraskende og magisk scenografi og den levende musik inviterer sol, måne og stjerner såvel som engle og mytologiske figurer indenfor i det fortættede teaterrum. Forestillingen præsenterer desuden et nyskrevet musikalsk værk af den franske komponist Jérôme Baur, hvor blandt andet optagelser indsunget af det danske juniorkor fra Gentofte blander sig med livemusik fra scenen spillet af cellist Lea Havelund Rasmussen, der sammen med skuespiller Elise Müller udgør forestillingens cast. 
”Englene fra Gentofte” er en universelt tilgængelig, musikalsk og billedrig forestilling, der dykker ned i julens traditioner og oprindelse.

Efter forestillingen kan man selv få lov at være kreativ og omsætte teatermørkets tematikker til et lille selvlavet kunstværk i det kunstneriske laboratorium.

efg_plakat_bg_03_1

Der er frit valg mellem alle weekendforestillinger – dvs. d. 7., 13., 14., 20. og 21. december kl 13.30 eller 15.

Jeg trækker en vinder første søndag i advent (læs: 30. november) – du er mere end velkommen til at følge mig på de sociale medier, men det er intet krav. Alt du skal er at fortælle mig om din bedste juletradition. Måske kan vi inspirere hinanden <3

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

4 kommentarer

  • Det vil vi gerne!! 🙂 Bedste juleminde må være fra sidste år, hvor vi holdte en lille bitte jul inden vi næste morgen rejste til Filipinerne, så det var meget stille og roligt og med en jule gudstjeneste i den lokale kirke, det var hyggeligt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Skønt med teater. Vores bedste juletradition er helt klart når Nissen har været på spil ved julesokkerne natten til 1. December, og har sat nissefodspor i melet der er strøet ud på gulvet…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Nielsen

    Når vi henter juletræ gør vi en dag ud af det så vi tager til en gård med julestue. Fælder selv juletræet, besøger julestuen, spiser æbleskiver og går en lang tur. Samme aften pynter vi træet mens vi hører julemusik for fuld drøn.

    Hvis vi er heldige med sneen i december, tager vi på kælkebakken og vi fejrer det bagefter med hygge og æbleskiver:-)

    Ja vi elsker æbleskiver….

    Ellers er Disney juleshow en fast tradition og alle ser med, også de voksne. Det så hyggeligt, gang i brændeovnen og unger der glæder sig, duften af julemaden og knas i skålene:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Måske en lille teatertur kunne blive en fast juletradition. Jeg tror ikke vi har nogle specielle juletraditioner, men der er en del små ting såsom at købe en smuk bundet krans på vej hjem fra arbejde i elvte time inden 1. søndag i advent, sprede gran, kogler og kugler hist og her, bage pebernødder en eftermiddag efter vuggestuen. Tror egentligt at de små ting der kun sker i december er noget af det jeg nyder mest… Det skulle da lige være at sove med nissehue på -tumlingen her ville ikke have den af, da hun skulle sove og det ser skønt ud med en lille sovende nisse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kunst og rolleleg - et tip til en god udflugt