Flagermus er ikke spor uhyggelige - anmeldelse af bObles nyhed

Men hun sover vel efterhånden?

Det spørgsmål får jeg løbende. Fra både familie, venner og mere perifære bekendtskaber. Hvorfor ved jeg egentlig ikke. Måske fordi det er forventeligt at et barn på 2,5 år sover? Svaret er nej. Med et nip af ja tilsat. Så det ærlige svar er nok mest et vagt nja.

For nej. Bean sover ikke igennem. Bortset fra enkelte nætter (hvor hun er blevet babysittet og puttet af sine sittere!) Ikke nu, ikke for 5 måneder siden. Ikke for 16 måneder siden. Ikke nogensinde siden hun blev født. Og sikkert heller ikke siden de første celledelinger startede processen med at skabe et lille, nyt menneske.

Hun falder ikke i søvn uden at have vores arm at nive i. Niveriet er hendes tryghedsting, og den har hun haft med sig siden hun var en ganske lille baby. Tro mig, vi har prøvet at fase nive-armen ud. Ad flere omgange. Hun bliver ulykkelig. Ikke utilfreds, ikke sur. Ikke trodsig. Ulykkelig. Og det duer ikke. Så vi sidder ved hendes side med en arm over sengekanten i et sted mellem 40-100 minutter indtil hun falder i søvn.

Shiiiit, hvor ville jeg nå meget, hvis jeg havde et barn, der sov sødt kl. 19 og først vågnede igen kl. 6.30. Jeg synes oprigtigt, at det er dejligt for alle jer, hvis børn er lette at putte og som bare sover hele natten. Jeg giver bare helst ikke høre om det for længe ad gangen. Bean sover et sted mellem 20 og 20.30. Så er der ikke megen aften tilbage, når man har lidt arbejde at afslutte, en blog at passe og også gerne vil nå at tale lidt med sin bedre halvdel.

I en længere periode vågnede hun igen et sted mellem 01-03, og det var ikke nødvendigvis optimalt, men fint nok. I øjeblikket (læs: den seneste måned) vågner hun et sted mellem 22 og 24. Og det er seriøst ikke ok. Jeg er så træt af ikke selv at bestemme min sengetid, men der er ikke noget at gøre. Hun falder ikke i søvn igen, før hun kan putte i smørhullet med mindst en af os.

Når hun så er faldet i søvn, trygt og lunt imellem Jonas og jeg, så sover hun til gengæld fint til om morgenen. Der er her, det lille ja sniger sig ind. For med den ikke uvæsentlige detalje, at hun vågner i løbet af aftenen og kræver vores nærhed, så sover hun jo. Trods alt. Efterhånden. Åhr, altså. Jeg havde en pointe og opsummering, men nu er der et halvvågent barn, der klynker inde fra sin seng. Godnat. Over and out.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

 

22 kommentarer

  • Min pige er også 2½ år, og hun sover heller ikke igennem. Det har hun dog gjort. Ikke som en fast-fast ting, men bare sådan tilfældigt ind imellem.

    Det tager lang tid at putte hende. Hun kravler ud af sin seng og vil titusind andre ting end lige at ligge der. Et sted efter midnat vågner hun skrigende op. Ind imellem lykkes det at berolige hende med sutten, andre gange ikke. Helt sikkert er det, at hun på et eller andet tidspunkt i løbet af natten kommer ind i vores seng. Og så sover hun. Andre gange ligger hun og knevrer en halv times tid. Tror ikke det er atypisk med natteroderi af 2-årige, hvis man ser på det generelle billede.

    Jeg nikker genkendende til din beskrivelse. Især den med at aftenen er ultrakort, da man nærmest selv er klar til at krybe i seng kl. 21, når barnet endelig sover og den værste oprydning er klaret. Some day 🙂

    Jeg håber hun faldt til ro derinde igen <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jeg VIDSTE, vi var flere! Åhr, jeg håber, I får jeres søvn tilbage snart igen. Det andet er så ubarmhjertigt.
      Jeg ved, det er en fase, og jeg ved, at vi får vores aftener tilbage igen. På et tidspunkt.

      Tak for tankerne – hun faldt til ro, da jeg lagde mig derind. Suk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Kjeldgaard

    Jeg føler med dig !!!!! Det er tidsrøvende og fandeme temmelig træls med en pode , der ikke sover igennem . Jeg har selv haft en af slagsen.

    Jeg har 4 piger og de 3 store har været rimelige lette at putte til natten. Så kom nr 4….. Og SÅ blev der dælme lavet om på det. Hun sov så elendigt st jeg var stor kunde i Matas hvor jeg købte conciler i lange baner til at skjule de mega sorte rande under øjnene.

    Jeg sov sammen med hende hver eneste nat, og hun vågnede mellem 4 og 15 gange hver nat. Jeg var ved at give helt op. Men når jeg sov sammen med hende på en madras i hendes værelse , vågnede hun også rigtig mange gange men så snart hun kunne mærke hånd eller arm, faldt hun i søvn igen .

    Føj det var hårdt og min mand og jeg havde virkelig ikke mange dybe samtaler om aftenen haha.

    Det blev bedre faktisk over en nat…. Vi besluttede at Louise skulle have en junior seng og hun var selv med ude at vælge både den og et fint sæt sengetøj. Farmand samlede sengen og hun ville gerne sove i sin seng -pludselig-??

    Jeg sov dog ved siden af en uge men hun faldt i søvn selv med døren på
    Vid gab indtil stuen.

    Derefter gik det bare derud af.

    Så hele denne lange smøre er blot for at fortælle dig, nogle børn HAR bare mere brug for tryghed og nærhed og de skal nok sige til( og fra) når de ikke længere har brug for os.

    Jeg har ikke hørt om nogen børn der stadig sover i smørhullet , når de er blevet konfirmeret❤️

    Giv den bette lækkermås et kram fra mig. Jeg er sikker på hun lige pludselig beslutter sig for, at hun kan undvære
    Mor eller far om natten

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ha! Ja, man er nødt til at fake it till you make it med makeup og lidt hæle med de dér søvntyve. Det kender jeg godt. Her vil Bean godt sove i sin egen seng og det er her hun stort set altid bliver puttet. Jeg er også helt sikker på, at hun – som med alt andet – på et eller andet tidspunkt bestemmer sig for at sove igennem. Selv.

      Tak for input og erfaringens vise ord 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg må bare stemme i og sige at hold nu fast, hvor kan søvn, eller mangel på søvn, fylde meget! Her går vores frustration på forskellige småting: Hvorfor kan barnet ikke selv falde i søvn længere, engang var det ret problemfrit? Hvornår mon denne sut/liggestilling/noget helt tredje periode er ovre, så vi bare kan sove om natten uden afbrydelser? Og hvornår lærer barnet at sove med dyne? Vi løber snart tør for lag af uld, vi kan give hende på…
    Så jeg er næsten misundelig på jeres smørhulssituation, hvis hun bare kunne sove godt og roligere der, ville hun få lov at ligge der hver nat! Så lige nu håber vi bare, at dagplejestart om en uge på magisk vis kan ændre det hele til det bedre… Selvom jeg desværre også har hørt historier om den stik modsatte effekt!
    Men faktisk tror jeg godt, jeg ku’ komme til at spørge om det samme som titlen… For der må da være håb forude for os småbørnsgorældre, ikke? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Åh, det må virkeligt være træls, når man har prøvet at have et ‘selvsovende’ barn! Øv. Håber, Penny snart finder ud af det igen. Måske bliver dagpleje svaret. Måske ikke. Men ALT er en fase. Trods alt.

      Hun har stort set altid sovet i smørhullet, men det er først det sidste måske halve års tid, vi alle tre har sovet sådan rigtig godt med det. Måske fordi sengen er blevet større, måske fordi hun bare sover roligere nu – måske en blanding.

      Der er helt sikkert håb. Jeg kender INGEN teenagere, der putter i smørhullet;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor må det være hårdt! Jeg husker tydeligt da Noah var lille, hvordan jeg skulle sidde ved ham hver aften. Og ja aftenen gik, og så nåede jeg ingenting af det jeg egentlig gerne ville. Og når han vågnede igen, måtte jeg opgive og gå i seng.

    Jeg tager hatten af for, at I stadig fungerer som andre mennesker, når man tænker på hvor længe det har stået på hos jer. Puha, jeg var gået helt i spåner hvis Noah ikke havde lært at sove.

    Har ingen gyldne råd, men sender en krammer og et ønske om at Bean snart finder ud af, hvor dejligt det er at sove – også uden en arm at nive i eller en mor og far ved siden af 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak! Dejligt med virtuelle krammere.
      Hun sover heldigvis roligt når vi alle er i sengen, så det her med, at vi ikke har natlige afbrydelser betyder, at vi faktisk sover. Det er mere voksentiden, der er et kæmpe savn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina Olsen

    Har l prøvet…. Den sætning tænker jeg l tit hører, så den dropper jeg, har heller ikke noget klogt at byde ind med, vil blot sige at jeg føler med jer!

    Vi har en datter der desværre heller ikke overgiver sig til søvnen uden kamp og en vældig masse snak og ja jeg er sgu lidt misundelig, på dem der lægger barnet og så finder det selv ud af det der med at falde i søvn i løbet af 2 minutter!

    Nå men det jeg egentlig ville var at høre hvordan det lykkedes jer at sove med Bean mellem jer? Det er yderst sjældent det er succesfuldt for andre end barnet her i familien zzZzzz utroligt så meget sådan et lille menneske kan fylde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      For ja – man HAR sandsynligvis prøvet! Og det er virkeligt skønt for dem, hvis børn bare falder i søvn og sover, men det er lidt svært ikke at være bare lidt misundelig.

      Vi skiftede en 140 seng ud med en på 180 – det gjorde en KÆMPE forskel for alles søvn. Der er faktisk plads til tre mennesker i den – også selvom et menneske på knap en meter fylder overraskende meget i søvne 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Betina Olsen

      Ja man har nemlig prøvet alt, eller det vil sige alt andet end at lade barnet græde sig i søvn, og det er muligt det virker for nogle, men det er ikke en mulighed for os!

      Vi har altid haft en 180 seng :/ men for dælen hvor kan 77 cm mosle rundt og fylde helt utrolig meget 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • vi havde lidt samme problem med vores tvillingepiger, indtil vi begyndte at sove med dem hele natten. Altså vi putter dem i vores seng, hvor vi ligger sammen med dem til de sover. Derefter står vi selv op igen nogle timer til vi går i seng. Det begyndte vi med da de var 2,5 år. Det betød at vi fik sovet, for vågnede de kunne vi hurtigt få dem til at falde til ro uden nogen af os skulle op. Og ret kort tid efter begyndte de at sove igennem. Jeg tror det var en trygheds ting for dem. Måske er det slet ikke noget for jer. Jeg ville blot dele vores løsning på noget der minder om det, du fortæller. Under alle omstændigheder forstår jeg hvad du gennemgår og de undrende spørgsmål. Alt det bedste herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Beans værelse ligger klods op ad vores (faktisk var det engang et stort rum), og hun har intet imod at putte i sin egen seng. De gange, hun er blevet puttet i vores seng, vågner hun stadig, så umiddelbart gør det ingen forskel… desværre!
      Det er sikkert en trygheds-ting, og hun har altid haft et kæmpe behov for nærhed og tryghed. Specielt om natten. Det tager nok bare lidt længere tid. Tak for input og for de gode tanker <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Herhjemme har vi en treårig der også er en njaaa, mht søvn. Indtil hun var 6 mdr kunne hun KUN sove hvis hun var i bevægelse, stoppede bevægelsen gik der max 20 min så vågnede hun, zombie mor og far?!? Det tror jeg nok lige.
    Det er så gradvist blevet bedre. Nu er vi på at der skal holdes i hånd 3-4 aftener om ugen, og hun sover igennem i egen seng 1-2dage om ugen. Og yay det er fantastisk! Krydser for i snart får jeres nattesøvn!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor er det belastende… Jeg skulle også sidde ved ældstebarnet indtil han sov – og det tog bare lang tid – og jeg kunne aldrig tage nogen steder ! Så det blev lavet om ved 2. barn, så vi begge kunne putte – og ham gik vi fra ret tidligt, så ham har vi ikke siddet ved, til han sov.. Men årh hvor jeg ved hvad du går igennem. Det er bare ikke let, og det er faktisk ret belastende…. Når de så bliver 13 år, går de ikke i seng før du gør (evt. senere!) og der har man heller ikke helt aftenen for sig selv :p (Selvom de ofte kan være i ungdomsklub, eller sidder på værelset foran pc 😉 ) Men det er lidt noget andet :p
    Ved ik hvad jeg ville sige med det… Men glæd dig over de nætter hvor du sover lidt længere, end de andre nætter… over and out.

    Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for input – jeg VED, det er en fase, og at det vender på et tidspunkt. Tusind tak for tankerne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • sabrina

    Mor til 4 børn her og har aldrig haft et barn på 21/2 år der sov igennem. Alle mine har haft brug for tryghed – og det har de så fået og så har vi sovet bedre. Er bean ikke træt nok når du putter hende eller kan hun mærke din frustration siden hun er så længe om at falde i søvn??? Jeg er ret sikker på at hvis du acceptere tingens tilstand vil det hele ændre sig, jeg tror at hun kan mærke, at du stresser over at hun er længe om at sove og at du gerne vil have voksentid med Jonas – og så køre karrusellen og det hele er selvforstærkende . Det skal nok ændre sig, men det tager tid, det slår mig faktisk lige, men er der ikke noget om at din datter er sensitiv??? Min den yngste er hsp og det kræver altså noget andet i forhold til søvn og tryghed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Hun er træt, men hun lader sig ikke mærke med det. Vi har overvejet om hun simpelthen ikke er træt ‘nok’, og ladet hende være længere oppe, men hun er så stædig at hun holder den kørende i en uendelighed, og der er ingen synlige træthedstegn. Men vi kan mærke, at hun bliver overtræt, når hun så skal putte. Jeg er efterhånden ret zen, når vi putter. Jonas ligeså. Vi ved ligesom, at det tager den tid, så vi stresser ikke, men glæder os til gengæld over de aftener, hvor hun sover før kl. 20.

      Hun er ikke sensitiv (dertil er der for meget, der ikke ‘passer’), men hun har et stort tryghedsbehov. Og sådan er det nok bare med hende.

      Tak for input – det er altid rart at vide, at man ikke er alene. (Og så bliver jeg nysgerrig: hvad er hsp?)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • sabrina

      Hsp er en forkortelse for højt sensitiv person hvilket er er kareter træk og en super hård nyser:-)
      Hvad hvis bean får mulighed for at ligge og læse i en bog alene – vil det evt gøre en forskel?
      Inden du for set dig om så har du en stor pige som vil putte alene og så er de der stædig børn altså noget af en udfordring pøj pøj med der

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for svar. Faktisk gør jeg det af og til, hvis hun dimser alt for meget i sengen, at jeg fortæller, jeg ikke tror hun er klar til at putte endnu, og at hun lige skal dimse færdig og kalde, når hun er klar. Det fungerer overraskende godt.
      Det ER jo en fase, det ved jeg godt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Men håb om at du mon stadig ser nye kommentarer i gamle indlæg, skriver jeg lige til dig her. Faldt over dit indlæg i min Google søgning “barn niver træt tryghed” 😊 Er nemlig indehaver af en knap 23mdr gammel pige, som heller aldrig har opdaget glæden ved at sove igennem og som også skal nive i vores hud indtil hun sover..oftest en times tid senere! Og om natten vågner hun og kommer ind til os, hvor hun fortsætter med at nive i alt det hud hun kan komme til indtil hun falder i den dybe søvn igen! Så vil bare høre her knap 3 år senere (har først lige opdaget din fine blog og ikke læst mig up-to-date, men det kommer til at ske😉) om det blev med bedre med jeres datter? Ændrede I noget eller voksede hun fra det eller sover hun (sig nej sig nej!) stadig dårligt? Håber du ser dette. Tak😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det gør jeg. Og det bliver bedre. Det lover jeg. Efter hendes to-års fødselsdag begyndte søvnen langsomt at blive bedre, og da hun blev to-et-halvt begyndte det at blive reglen snarere end undtagelsen at hun sov hele natten eller bare havde en enkelt, rolig og kort, opvågning. Nu sover hun som en sten, når hun er faldet i søvn, og har også sovet igennem sin lillesøsters babygråd og diverse natteuro.

      For os hjalp det at overgive os helt og holdent til samsovningen, fordi K havde et kæmpe nærhedsbehov. Napperiet tog langdomt af efter det. Lille E har vi samsovet med fra start, og nu, i en alder af 2, vil hun faktisk helst sove selv i sin egen seng hele natten.

      Jeg sender et kæmpe kram afsted til dig, for det er så hårdt med kronisk søvnunderskud og napperi. Det bliver bedre.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flagermus er ikke spor uhyggelige - anmeldelse af bObles nyhed