Det her bliver lidt langt og debatterende og måske lidt tungt. Og der er ikke engang nogen billeder.
Se næste indlæg >
Jule-overvejelser – pakkekalender eller ej
Nu er vi efterhånden i november, så juleindlæggene kan snart ikke holdes fra døren længere. Ikke at det gør mig noget – jeg knuselsker jul. Ikke mindst den kommende, fordi vi bliver hjemme. Det glæder jeg mig til, og jeg forestiller mig, at jeg kommer til at gå pænt meget i overdrive omkring oppyntningstema, juletræet (og juletræstæppet) – og ikke mindst julemiddagen. Min første jul i eget hjem. Det er stort.
Alting til sin tid. Nu skal det først lige handle om nogle af de traditioner, der også hører med til december og til julen. Nemlig gaver. Ikke dem, der dukker frem under træet d. 24., men derimod dem, der drysser ind i løbet af december.
Jonas er græsk-katolsk på det område (medmindre banken pludselig ringer, antager jeg), så det er frit spil for mig. De sidste 10+ år har jeg lavet en pakkekalender til min søster, og selvom hun nu er 26 og flyttet sammen med sin kæreste, skal hun ikke snydes. Jeg har samlet sammen af ting og sager siden februar, gemt hele molevitten i klædeskabet og forleden, da jeg fandt posen frem, viste den sig at rumme præcis 24 gaver. Hvor heldig har man lov at være?
Bean skal ikke have pakkekalender. Ikke bare forbi barnet trods alt kun er 2,5 og fordi det både kan blive dyrt, besværligt og en stressfaktor, men mest af alt fordi jeg har lyst til, at hun vænner sig til at skulle have en gave hver dag. (Det må også være noget af en kold tyrker d. 25.12.!) I stedet genoptager vi idéen med den fælles julesok, som blev introduceret sidste år, og hvor der kan gemme sig noget til mig, til Jonas eller til Bean – eller en fælles aktivitet til os alle. Jeg har allerede for længst fundet på lidt gaver. Resten må komme til løbende. En clementin eller æske rosiner tæller også i min bog. Mine forældre (læs: min mor) har vanen tro sørget for forkælelse med adventsgaver til Bean og os voksne. Vi går ikke ned på gaver, kan I godt fornemme, ikke?
I år bliver første år, hvor Bean for alvor forstår konceptet jul. Sidste år blev hun kæmpe fan, men vidste ikke hvad det egentlig var for noget. Nu er hun HELT med, og derfor har jeg også tænkt mig at indføre en drillenisse. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg er typen, der får lavet nissedrillerier hver dag, men lidt har også ret.
Hvad gør I? Og hvorfor?
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Herhjemme har min 2 årige søn fået en pakkekalender af sin mormor siden sin første jul som 4 måneder gammel 🙂 Indtil videre har jeg haft æren af at åbne hans pakker hver dag, men jeg ser så meget frem til at han selv overtager i år 🙂 Vi regner nu med, at hænge en julesok op, hvor hver dags gave kommer i. Jeg tror, det er sådan vi kommer til at gøre i et par år, indtil han bliver stor nok til at kunne forstå ideen med en pakkekalender, og det med at tælle ned til juleaften. Hans farmor har givet ham adventsgaver hvert år, så den tradition fortsætter vi også med.
Jeg håber, vi kan holde ham fra chokoladekalendre endnu et år, for jeg syntes ikke det er nødvendigt, når han alligevel ikke forstår, hvad det drejer sig om. Næste år har han desværre nok luret pointen, og der står helt sikkert en morfar klar til at købe den største moppedreng af en chokoladekalender der kan findes til barnebarnet 😉
Jeg står selv for at lave 3 pakkekalendre hvert år, og jeg får stadig en af min mor, så det er blevet en fast tradition, jeg forbinder med december måned 🙂