Økologisk eller bæredygtigt? (#tomatturen del II)

Vokseværk og noget om at Google alt for meget

Jeg postede i morges et billede på Instagram (I ved, @ostfronten) om vokseværk. For det har vi nemlig en mistanke om, at Bean lider af og under i øjeblikket. Hun klager i al fald over ‘av mine bener’. First things first, så var I så mange der kom med gode input og råd, og vi skal helt sikkert prøve det dér med at massere og strække benene. Varmepuder er heller ikke ad vejen. Så. Tak for det.

Åh, hvor kan jeg godt selv huske de perioder, jeg havde vokseværk. Det er bare slet ikke rart. Dog mener jeg først, at det kom da jeg var i skolealderen. Jonas har (sjovt nok. Manden er 2 meter høj) også været en del plaget af det i sin opvækst, og Bean er ikke just en undermåler.

Hvad gør man, når man er i tvivl om, hvad ens barn kunne døje med? Man spørger internettet. Jeg gør i al fald. Men øv, hvor skal man passe på med at Google, for der kommer grumme og grimme ting frem, og jeg kan simpelthen ikke lade være med at blive paranoid og får lidt ondt i maven over de forslag, der udover vokseværk også dukkede op. Som for eksempel leukæmi. Og børnegigt. For hvor længe er det nu liiige at hun har klaget over benene? Og var hun ikke en lillebitte mikroskopisk smule varm?

Det er den skide sårbarhed igen. For jeg kan ikke tåle tanken om at der skal ske noget med det dyrebareste, jeg har. Jeg forsøgte at holde igen med Google under graviditeten, men jeg kom alligevel til at læse alt for meget om alt det, der kan gå galt. Og selvom alt var fint (selvom de skiftende jordemødre blev ved med at mene, at Bean var liiiidt til den lille side og derfor gang på gang sendte min bekymring på overload), så var det helt umuligt for mig ikke at blive overvældet af det negative og bekymringer af og til. Det er det stadig. For et eller andet sted vil Bean altid være det lillebitte, fantastiske væsen, jeg mødte den første varme forårsdag for snart 2,5 år siden.

Hvad med jer derude? Kan I holde fingrene fra Google? Eller er I bare bedre til at skærme af end mig?

DSC_0185Bean – et par uger gammel med det fineste ballerina-pose. Det er en str. 50, hun svømmer i og en babydyne, hun er svøbt i – så bittelille.  Be still, my heart.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

13 kommentarer

  • Nårh, hvor var/er hun kær. Fineste lille pose. Det lader jo også til, at balletten har fanget den unge frøken 🙂

    Vi googlede på livet løs, da vi havde fået D. Og heldigvis for det, så opdagede Sømanden ved et tilfælde, at man kunne svøbe sit barn, og det reddede os en hel del mere søvn, end hvad vi ellers var vant til. Google is my friend… sometimes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ahmen, hun var så lillebitte og sød – nu er hun endnu sødere og ti gange større. Og ja. Lige i øjeblikket er ballet et stort hit. Der synkron-danses gerne med alverdens stjerner, når youtube blænder op for Svanesøen og andre klassikere. Det er to die for cute.

      Google kan ABSOLUT være en ven – men der er også mange, mange grumme historier, det er svært at ryste af sig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vokseværk har faktisk slet ikke noget med at vokse at gøre. Når man ikke kan forklare hvorfor smerterne opstår og hvor/hvad de kommer fra, så kalder man det bare “vokseværk”. Det er nok kommet til at hedde sådan fordi det opstår hos børn i voksealderen og oftest forsvinder igen når man bliver ældre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ja, jeg har også læst mig frem til, at det er en udelukkelsesdiagnose, men en tese er desuden, at det er hinderne omkring knoglerne, der giver smerter, fordi de (når knoglerne har vokset sig blevet tilstrækkeligt store) også skal til at give sig. Det, synes jeg, giver ret god mening.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du drømmer ikke om, hvor meget jeg googlede ‘sædefødsel’ da jeg skulle føde Alma med rumpen først. Jeg nåede helt op i det røde inden dagen kom, med folks grumme historie om alt muligt der kan flække og tange og babyer med hjerneskader. Jeg havde en meget nemmere fødsel end de fleste, også selvom hun valgt at vise sine balder først.. Så kunne godt have sparet den bekymring væk 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Uh, DET havde jeg også gjort. Big time. Forhåbentlig havde du også gode fagpersoner at snakke med, der kunne nuancere billedet – og hvor er det bare fedt med en god og ‘let’ fødsel trods alternativ baby-stilling.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, Stine. Jeg kender det. Jeg er faktisk forfærdelig på det punkt. Jeg kan simpelthen få det så dårligt af alt muligt, jeg læser diverse steder på nettet, i fagbøger etc. Få da lille Bean tjekket. Jeg er selv stor fan af liiiige at smutte en tur forbi lægen for at få at vide, at alt er i skønneste orden. Især med Blommen. Kram til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er en virkeligt dårlig vane, og nok en der kommer af at vi ikke længere lever i ‘den lille landsby’ hvor alle andre, erfarne mødre havde oplevet det samme 1000 gange før og vidste, hvad det var. I stedet er det en kæmpe virtuel landsby, som er enormt svær at administrere. Hun er vist ovre det, men kommer det igen, så skal vi lige forbi lægen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er virkelig slem til at Google – både ifm. mig selv og drengene. Det er altid de absolut værste ting jeg finder og tror mindst, at vi står med det ene ben i graven hver gang!

    Jeg ville ønske, at jeg kunne lade være, men det går ikke for godt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ja, er det ikke frygteligt? Heldigvis er der også godt at finde, man skal bare være virkeligt varsom, når det handler om sygdom og dårligdomme

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Google var min ven da Oline var helt lille baby. Men en dag blev vi uvenner og siden da har vi ikke holdt kontakt. I hvert fald ikke når det gælder børne/baby relaterede søgninger 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Nej, jeg synes virkelig også det kan gå begge veje med Google!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Diana

    Google har både været min bedste ven og min værste fjende under og efter graviditeten. Jeg googler alt og bliver til tider meget bekymret men ofte bliver jeg også klogere. Min veninde var faktisk lidt efter mig på et tidspunkt forbi det tog overhånd, jeg googlede for meget og blev alt for bekymret. Så nu prøver jeg at begrænse det lidt men man er vel førstegangsmor 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Økologisk eller bæredygtigt? (#tomatturen del II)