Minibreak i provinsen - og billedspam

Om middagsluren, der (muligvis) blev væk

Det ville være synd at sige at Bean, på noget tidspunkt i sit liv, har været et barn, der har sovet i ekstravagante mængder. Ikke engang i bare gennemsnitlige mængder, hvis jeg skal være helt ærlig.

Nu tyder noget på, at turen er kommet til at give middagsluren et adieu – vi har oplevet mere end et par gange, at hun simpelthen ikke er til at overbevise om at lukke øjnene. Phew, jeg synes det er tidligt, at hun ikke længere skal have en pause fra indtryk, udvikling og livet i al almindelighed midt på dagen. Jeg har ikke indtryk af, at det er et issue i dagplejen endnu, men mon ikke det kommer?

Det er ikke sådan, at det er total krise, hvis hun ikke får sovet. Hun er lidt mere træt sidst på dagen, men ikke segnefærdig, så måske er hun bare klar? Som med så mange andre ting (amning og renlighed, for bare at nævne nogle) så er Bean i imponerende høj grad i stand til at sige til og fra i forhold til, hvornår hun er klar til at tage skridtet videre i sin personlige udvikling.

Den, det bliver hårdest for, med en manglende lur er helt sikkert Jonas! Manden, der ELSKER middagslure, og gerne tager en når som helst, det kan lade sig gøre.

Hvornår stoppede jeres børn med den sidste lur? Og hvordan gik det?

 photo DSC_0109_zpsf7d76ae3.jpg
Helt uden for sammenhæng, men jeg var nødt til at fange det her øjeblik! Bean har taget en pause fra leg i et bold-bad hos venner og chiller – dybt koncentreret – med min iPhone og Duplo-appen.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

8 kommentarer

  • M

    Vores datter var 26 måneder. Det var så træls. Haha. Hun var klar – vi var slet ikke klar. Det er nu et år siden, og jeg savner stadig det der break, især i ferierne 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Uij, det var også relativt tidligt! Bean er lige knap 2,5, og jeg synes stadig det er at være ude i ret god tid. Kan SAGTENS forestille mig, at man kommer til at virkelig savne den der pause midt på dagen. Men til gengæld glæder jeg mig på en eller anden måde også til at man ikke behøver dele dagen op i ‘før middagslur’ og ‘efter middagslur’, fordi Bean ikke i det sidste knap 1,5 år har villet sove andre steder end i sin seng.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, vi er netop i samme situation. Anton er 2 år og 9 måneder. I børnehaven sover han de fleste dage, men herhjemme er han ikke til at drive i drømmeland i weekenderne. Selv om han er totalt træt og umedgørlig, når klokken nærmer sig 15-16 stykker.
    Så jeg har taget et nyt våben i brug, nemlig lillesøsters barnevogn, der er mere end i høj kurs, når man er storebror og nogle gange godt kunne tænke sig at være en lille baby igen 😀 Så triller jeg ham en tur, og vupti, så sover han.
    Det er bestemt også de voksne her i huset, der kommer til at savne middagsluren mest!
    God – lurfri – weekend 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Goood idé med barnevogn, når han gider sove i den. Bean har ikke gidet sove i vognen siden hun var lidt over et år gammel, så den går nok ikke herhjemme, og faktisk er hun heller ikke totalt flad i løbet af eftermiddagen. Så måske er middagsluren bare ved at synge på sidste vers (suk…)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, vores piger bliver SÅ store. Tja, vi er faktisk nået til et punkt, hvor jeg overvejer selv at opgive eller forkorte den lur – som forsøg (ikke i vuggestuen, men hjemme i weekenderne). M er træt midt på dagen. Og sover gerne 1,5 timer. MEN hun er simpelthen ikke træt om aftenen, før kl. 21 og nogle gange 21.30. Hun er ikke engang overtræt, men slet og ret lysvågen, glad og legeklar. Den kan sgu godt være liiidt tough også. Oplever du det samme med Bean, når hun sover middagslur? Altså at hun er meget lidt træt omkring (almindelig) puttetid?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er helt vildt. 2,5 lige om lidt. Bean kan også køre længe om aftenen, men sådan har det nu været siden for evigt. Men hun ER træt, selvom hendes lille krop ikke vil være ved det. Åhr, jeg ved ikke med den lur. Jeg tror det er noget med at tage det en dag ad gangen herhjemme og se, hvordan dagsformen er. (Men nøj, hvor er den pause midt på dagen lækker. For alle!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Min søn, der er fra slut marts 2012, har ikke sovet lur siden i sommers. Til gengæld er han begyndt at falde i søvn tidligere og hurtigere.Yay. Selvom middagsluren er rar, så gør det det også lettere at tage på tur i weekenden, når man ikke altid skal tænke på middagslur.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Avvv, det var også tidligt. Bean er helt klart ikke parat til at slippe den lur fuldstændigt. Men det er ikke en totalt kritisk situation hvis hun IKKE får den, så processen er nok igang.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Minibreak i provinsen - og billedspam