Ønskes: romantik, tak!

Efterårs-ZOO og snotnæser

I går var vejret simpelthen for skønt til ikke at være ude, så vi besluttede os for at indløse den sidste af Beans fødselsdagsgaver og tage en tur i ZOO. Vi havde sovet ekstraordinært længe (læs: til kl. næsten 8), så vi tænkte, at vi kunne skubbe middagsluren lidt. Wrong. (Nånej, men det burde vi da egentlig kunne have tænkt os til, ikke?) ZOO-forbandelsen slog til, og selvfølgelig gad barnet ikke sove mens der var dyr at se på og stier at sprinte hen ad. Hun faldt ikke i søvn sidste sommer i Berlin, ikke denne sommer i Odense og självklart heller ikke i går i København. Så kan vi lære det.

Det var nu ingen katastrofe, for hun var sød og glad og havde en fest (med undtagelse af da en stor dreng løb hende ned på sprintbanen, hvor hun spurtede afsted på de små ben). Det var nok mere forældrene, der endte med at savne middagsluren, for den dér pause midt på dagen er guld værd. Der er masser af skønne, fine dyr at se på og for små mennesker er besøget herligt – ikke mindst da flodhesten gabte helt op og lod os alle se de kæmpestore tænder, var der jubel fra Bean.

Men. (For sådan et er der) Kæreste og jeg gik derfra efter 3 timer med en lidt flad fornemmelse. For der mangler ligesom noget. Det er klart, at med en så stor og gammel have, er der anlæg og steder, der trænger til opgraderinger og opdateringer. Og ZOO er i fuld gang med lækre nye levesteder. Men der mangler spændende formidling sådan all-round (min evige kæphest), og hyggelige små oaser hvor gæsterne kan slappe af. Og så trænger legepladserne i den grad til at blive shinet op. De virker jo fint, men man kunne også tænke mere kreativt og for eksempel lave abe-svinge-legeplads eller en motorisk udfordrende naturlegeplads. Eller bare – i det mindste – svinge malerpenslen og træolien over de eksisterende pladser. Det er synd, at de dele af haven bliver lidt forsømte, for jeg vil vove den påstand at langt hovedparten af de besøgende har børn med, og kommer forbi børneområderne i løbet af deres visit. En opgradering her ville næppe være givet dårligt ud, hvis et besøg i ZOO samtidig er adgang til den fedeste, stimulerende legeplads. Jeg ved godt, det lyder enormt forkælet, og det er selvfølgelig dyrene, der er vigtigst. De andre faktorer er bare ikke uvæsentlige, og det er lidt den fornemmelse man går derfra med. Synes vi.

 photo DSC_0053_zps99c42898.jpg
 photo DSC_0050_zps1aa5c489.jpg
 photo DSC_0070_zps40bcf4ad.jpg
 photo DSC_0090_zps8fc38041.jpg
 photo DSC_0060_zpsaa0097f6.jpg
^^Oktobers himmel er så blå, og vi var bestemt ikke de eneste, der tænkte at en tur i ZOO var oplagt til at nyde årets måske sidste varme stråler

Bean har været snottet hele weekenden, så det gjorde hverken til eller fra med en tur i ZOO. I dag er vi dog blevet hjemme fra VHD, for hun er smattet og der er ingen der har glæde af at hun smitter de andre børn eller voksne. Heldigvis kan jeg arbejde lidt hjemmefra, mens jeg messer for mig selv, at hun IKKE er igang med at smitte mig også!

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ønskes: romantik, tak!