Too much of a good thing
Du ved, at din tumling er kørt ned til sokkeholderne, når hun kun vil falde i søvn på maven af dig som en lille baby. (At det så i øvrigt er virkeligt skønt at ligge med en halvstor lille pige tungt henover sig, mens hun små-ler i søvne af ren lykke over at få lov at sove helt tæt på, er en anden snak)
Den her uge har været fyldt med hyggelige begivenheder. Lidt for fyldt, faktisk. Det kan vi mærke både på Bean og os selv. I sig selv har alle de ting, vi har lavet været skønne og fornøjelige og familievenlige, men tilsammen blev det for meget.
Tirsdag var der familiemiddag hos Kærestes søster med en flok kusiner.
Onsdag tog Bean og jeg på spontan havnerundfart og havde en fest.
Torsdag var der hyggeligt Reima-event hvor vi blev forelskede i deres virkeligt fine retro-flyverdragt og spiste superhelte-slikkepinde
Fredag var Kæreste og Bean på Kløvermarken til ‘skovtur’ med en masse andre børn og deres forældre til dagplejerdag. Og så tog vi da lige et smut til provinsen om eftermiddagen for at holde tøseweekend hos mine forældre, mens Kæreste fejrede en vens polterabend i København lørdag.
Lørdag eftermiddag var vi i kæmpe legeland… og i dag var det meningen, at Bean skulle have været med til kvindeløb i Amager Strandpark, men eftersom både hende og jeg gik kolde kl. 21 i går aftes (sent for Bean men putningen var en krig; tidligt for mig), så vurderede jeg at det smarteste var at aflevere hende hjemme hos Kæreste, så der kun var voksne med på løbspladsen. Wise choice! Det var lige det, hun havde brug for. Hjemmetid. Fred og ro. Og at have nattøj på hele dagen.
Det er aldrig før sket, at vi har haft så mange aktiviteter på en uge, og det er i den grad taget til efterretning, at det har været for meget. For alle. Også selvom alting har været hyggeligt og sjovt.
Hvad gør I mon for at holde balancen mellem det, man gerne vil, og den ro, man også har brug for?
Det var lidt den her fornemmelse, jeg havde, da jeg puttede mit dejlige, men udkørte barn her til aften: at have fået et lille menneske, som det var og er min fremmeste opgave at passe godt på. Der har jeg nok fejlet en smule denne uge…
(Apropos aktiviteter – har du så set, at du har muligheden for at vinde din personlige drøm med Rexona i disse uger? Tjek det ud (og ikke kun fordi, jeg er en del af dommerpanelet!))
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Når man bare gerne vil det hele altså. Vi rammer (desværre) også den slags uger en gang imellem. Nu er ham lillemanden utrolig “flex” heldigvis, men derfor vil vi alligevel gerne undgå det. Og forsøger på det.
Når vi engang imellem rammer en kaos uge forsøger vi at have så rolige stunder tiden efter som muligt.