Too much of a good thing

FNs internationale læsedag – hvad læser du?

I dag er det FN’s internationale læsedag – vidste du det?

Den 8. september blev proklameret International Literacy Day af UNESCO d. 17. november 1965, og fejret for første gang fejret i 1966. Formålet er at fremhæve betydningen af læsefærdigheder til enkeltpersoner, fællesskaber og samfund.

Med to lærerforældre (heraf en, der også er skolebibliotikar!) har jeg været præget hele mit liv af læsning og bøger og de mange, mange glæder, der hører med til at kunne læse for sjov, for spænding, for viden og nu også for sit barn. Jeg elsker at Bean også finder glæde ved bøger (også selvom historierne om ‘Den gamle skramlebus’ og ‘Barbapapas vinter’ er ved at hænge mig personligt ret langt ud ad halsen efter 50 gennemlæsninger på en uge), og jeg er vild med at høre hende ‘læse højt’ for sig selv eller sin bamse. Det er simpelthen så kært at høre ‘Der var engang…’ og historierne igennem hendes øjne.

I anledning af læsedagen lancerer Smålinger deres nye e-bog ‘Historien om Ib Strit og hans venner’, som er en del af deres ‘leg og læring’-koncept. Du kan downloade bogen kvit og frit hos Saxo lige HER.

… og lad mig så lige høre: hvilke bøger er et hit hos jeres børn? Vi er altid på udkig efter nye læse-lækkerbidskener her i huset.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

8 kommentarer

  • Aj, hvor fedt! Det vidste jeg ikke. Var egentlig gang med at opregne de bøger, jeg er i gang med at læse lige nu, da jeg så opdagede, at du spurgte til børnebøger 🙂

    Der kører pixi-bøgerne om skildpadden Morten på repeat sammen med Lotte på Skadestuen og Lottes lillebror samt Lille Fant-bøgerne. Og så kan jeg ikke dy mig for også at tilføje mine egne currently reading… #GIRLBOSS af Sophia Amouroso, En vinternat (russisk forfatter) samt Obamas selvbiografi fra han var ung.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ih, Marina! Du er altid så god til at få læst bøger. Jeg er så sløv til det post fødsel…

      Totte og Lotte er også store hit herhjemme.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Takker for roserne, men det er også en uvant god stime, jeg er inde i lige pt. Post-fødsel var det også meget, meget trægt med læsningen (altså den jeg ikke får penge for), men det giver mig bare så meget mere at læse end at se tv – ikke at jeg ikke også gør det 😉

      PS Var det dig, der anbefalede Call the midwife? Er begyndt på den på Netflix. Nøj, den er god! Og tårefremkaldende…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Yes, den serie faldt jeg også pladask for! Velproduceret, historisk drama fra BBC. What’s not to love?
      Jamen, klap også lige dig selv på skuldrene for læsningen. Det er klart mere brain food end tv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • At jeg nu har grædt flere gange de sidste par dage! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Haha – en god tudetur skal man ikke kimse ad!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeps, jeg ved godt det er international læsedag i dag. Men nu er jeg også lærer, så her har den endda været forberedt. Alle børn, store og små, har læst på livet løs på vores skole. Alle skulle endvidere skrive titel eller citat fra sin yndlingsbog på en heliumballon for derefter samlet at sende dem til vejrs. Rigtig fin idé 🙂

    Herhjemme er yndlingsbøgerne Lasse-Leif serien og bøger af Jacob Martin Strid.

    For den lille på 2½ år er det meget Lotte & Totte bøgerne samt Find Holger bøger, der hitter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Seeejt! Super god idé med ballonfart.

      Totte-serien er også et stort hit herhjemme. Find Holger og Flunkerne elskede min søster og jeg – måske vi skulle introducere Bean for dem!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Too much of a good thing