VIND: Michelle Carlslund illustration

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker grafik og grafisk kunst, og jeg har længe haft mere end et godt øje til Michelle Carlslunds univers.
Nu har hun skabt nogle herlige nye motiver, der både er skønne på børneværelset og i stuen (eller hvad med den honningglade bjørn, som er min absolutte favorit, i køkkenet?), og jeg har fået lov at udlodde et valgfrit tryk af de nye motiver til en af jer!
Noget helt nyt er at motiverne fremadrettet trykkes på stenpapir, der er lavet af kalksten, og er miljøvenligt. Eftersom jeg ikke ved så frygteligt meget om stenpapir (eller papirtyper i det hele taget, låner jeg Michelles egen forklaring)
Stenpapir er lavet af kalksten. Det er smidigt og vandafvisende men føles blødt og lækker i hånden samtidig med, at det har et mat finish med klare farver.
I produktionen af stenpapir bliver der hverken brugt træ, vand eller blegemidler, og stenpapir er således et grønt og miljøvenligt alternativ til det almindelige papir.
Hvis du – som jeg – er vild med Michelles univers af sømænd, bjørne, tigre, klovne og byer, så skal du bare smide en kommentar herunder med et forslag til hvor du ellers kunne tænke dig at se disse print. Jeg ved nemlig, at Michelle har spændende planer om at udvide sortimentet! Så. Drømmer du om en klovn på skærebrættet, en tiger på et viskestykke eller noget helt tredje?
Jeg trækker en vinder på onsdag d. 13.8.
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Hvordan skal man dog kunne vælge? Der er så mange fine!
Nå men jeg gad virkelig godt have nogle af de fine huse som puder